Bellevuehallen: Forskelle mellem versioner

m
Links.
(Oprettet.)
 
m (Links.)
 
(5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
<div class="tright">{{#display_map:
56.193995214431, 10.247100083250132~[[Bellevuehallen]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.193995214431, 10.247100083250132
|align=right
}}</div>
'''Bellevuehallen''', sportshal og selvejende institution.
'''Bellevuehallen''', sportshal og selvejende institution.


Bellevuehallen er oprettet og drevet af [[Vejlby-Risskov Idrætsforening]], senere Vejlby-Risskov Idrætsklub. Foreningens første træningsbaner var beliggende ved den nuværende Bellevuehal, mens indendørs træning foregik i Stadionhallen. I [[1952]] fik klubben lokaler/klubhus ved stranden bag Bellevue. D. 19. juni [[1966]] indviedes Bellevuehallen, hertil er kommet et nyt halbyggeri i [[1987]].
Bellevuehallen er beliggende på adressen [[Vestre Strandallé]] [[Vestre Strandallé|170]] i [[Risskov]], og er oprettet og drevet af [[Vejlby-Risskov Idrætsforening]], senere Vejlby-Risskov Idrætsklub. Hallen blev indviet d. 19. juni 1966. Senere er et nyt halbyggeri kommet til i 1987.


== Baggrund ==
=== Baggrund ===
Vejlby-Risskov Idrætsforening stiftedes 9. november [[1937]]. Initiativtagere var Frode Nielsen og Gunnar Åse Nielsen. Stiftende møde afholdtes på [[Risskov Badehotel]], hvor ca. 70 indmeldte sig i klubben.
Vejlby-Risskov Idrætsforening stiftedes 9. november 1937. Initiativtagere var Frode Nielsen og Gunnar Åse Nielsen. Det stiftende møde blev afholdt på [[Risskov Badehotel]], på hvilket tidspunkt ca. 70 personer indmeldte sig i klubben.


Valgt til den første bestyrelse blev Frode Nielsen, som blev formand, Gunnar Nielsen, Erling Nielsen, S. Blinkenberg og Søren Andersen. Der dyrkedes i starten mest håndbold og fra [[1938]] også fodbold.
Valgt til den første bestyrelse blev Frode Nielsen, som blev formand, Gunnar Nielsen, Erling Nielsen, S. Blinkenberg og Søren Andersen. Foreningen dyrkede i starten mest håndbold og fra 1938 også fodbold.


De første træningsbaner var beliggende ved den nuværende Bellevuehal, mens indendørs træning foregik i Stadionhallen. I 1952 fik klubben lokaler/klubhus ved stranden bag Bellevue.
Foreningens første træningsbaner var beliggende ved den nuværende Bellevuehal, mens indendørs træning foregik i [[Stadionhallen]]. Man kunne læse i [[Aarhus Stiftstidende]] i denne periode, at der afholdtes forskellige arrangementer i forbindelse med disse træningsbaner, blandt andet konkurrencer i tennis og roning. Hver vinter blev der anlagt en skøjtebane, som kunne anvendes til glæde for alle, og om sommeren blev der tilbudt svømmeundervisning.


I begyndelsen brugte idrætsforeningen træningsbaner, som lå nær den nuværende Bellevuehal, og man kan læse i [[Aarhus Stiftstidende]] i denne periode, at der afholdtes forskellige arrangementer i forbindelse med disse træningsbaner. Blandt andet sås konkurrencer i tennis og roning. Hver vinter blev der anlagt en skøjtebane, som kunne anvendes til glæde for alle, og om sommeren blev der tilbudt svømmeundervisning.
I 1952 fik klubben for første gang egne indendørs lokaler/klubhus ved stranden bag Bellevue.


== Planlægning ==
=== Planlægning ===
I [[Aarhus Stiftstidende]] blev der d. 8. juni 1965 for første gang skrevet om hallen, der skulle bygges nær Bellevue områderne, og d. 9. juni blev der nævnt, at den ville komme til at have en kapacitet til ca. 400-500 mennesker.
I [[Aarhus Stiftstidende]] blev der d. 8. juni 1965 for første gang skrevet om hallen, der skulle bygges nær Bellevue områderne, og d. 9. juni blev der nævnt, at den ville komme til at have en kapacitet til ca. 400-500 mennesker.


Tanken var, at den skulle aflaste de andre haller i Stor-Aarhus ved at afholde mindre betydende håndboldturneringskampe og andre sportsgrene med begrænset tilskuertal. Halbestyrelsens formand var Rolf Haugstrup, og han var blevet orienteret om, at arbejdet på den nye hal gerne skulle igangsættes i sommeren 1965.
Tanken var, at den skulle aflaste de andre haller i Stor-Aarhus ved at afholde mindre betydende håndboldturneringskampe og andre sportsgrene med begrænset tilskuertal. Halbestyrelsens formand var Rolf Haugstrup, og han var blevet orienteret om, at arbejdet på den nye hal gerne skulle igangsættes i sommeren 1965.


Hallen i Bellevue ville primært blive en træningshal. Arkitekten for projektet var Chr. B. Clausen, og han besluttede, at projektet primært skulle udføres ved frivillig arbejdskraft, så man kunne holde håndværkerudgifterne nede. Håndværkerne skulle kun lave specielle opgaver, hvor det var nødvendigt, at autoriserede firmaer medvirkede. Det drejede sig blandt andet om sanitet og el-installationer.
Hallen i Bellevue ville primært blive en træningshal. Arkitekten for projektet var Christian B. Clausen, og han besluttede, at projektet primært skulle udføres ved frivillig arbejdskraft, så man kunne holde håndværkerudgifterne nede. Håndværkerne skulle kun lave specielle opgaver, hvor det var nødvendigt, at autoriserede firmaer medvirkede. Det drejede sig blandt andet om sanitet og el-installationer.


== Opførelse og finansiering ==
=== Opførelse og finansiering ===
Ved projektets begyndelse rådede formanden over 50.000 kr. af de 400.000 kr., der skulle anvendes for at få bygget Bellevuehallen. Den 10. september 1965 blev beboerne i [[Vejlby-Risskov Kommune]] informeret om planerne for opbyggelsen af hallen. Hallen ville blive 1300 m², og udenomsarealerne udgøre 500 m². Hallens ydre mål ville blive 48 m gange 26 m og få en højde på 8,9 meter. Sognerådsformand [[Ingemann Schmidt]] lovede fuld opbakning fra sognerådets side.
Ved projektets begyndelse rådede formanden over 50.000 kr. af de 400.000 kr., der skulle anvendes for at få bygget Bellevuehallen. Den 10. september 1965 blev beboerne i [[Vejlby-Risskov Kommune]] informeret om planerne for opbyggelsen af hallen. Hallen ville blive 1300 m², og udenomsarealerne udgøre 500 m². Hallens ydre mål ville blive 48 m gange 26 m og få en højde på 8,9 meter. Sognerådsformand [[Ingemann Schmidt]] lovede fuld opbakning fra sognerådets side.


Linje 26: Linje 35:
Arbejdet skred hastigt frem, og d. 9. oktober 1965 kunne der holdes rejsegilde, på hvilket tidspunkt at det blev anslået at hallen ville stå færdig i det nye år. Det høje bygningstempo fortsatte, med færdiggørelsen af gavlene d. 14. november 1965. I Aarhus Stiftstidende d. 27. marts 1966 kunne man læse, at der søgtes en halinspektør per 1966.
Arbejdet skred hastigt frem, og d. 9. oktober 1965 kunne der holdes rejsegilde, på hvilket tidspunkt at det blev anslået at hallen ville stå færdig i det nye år. Det høje bygningstempo fortsatte, med færdiggørelsen af gavlene d. 14. november 1965. I Aarhus Stiftstidende d. 27. marts 1966 kunne man læse, at der søgtes en halinspektør per 1966.


== Indvielse ==
=== Indvielse ===
Bellevuehallen stod klar til indvielse søndag d. 19. juni 1966, og som en selvejende institution havde det været bestyrelsens mål at indsamle 250.000 kr. til forskellige sportslige aktiviteter. Målet var måske ikke helt nået, men direktør [[Ejner Christensen]] fortalte, at der foreløbigt var samlet 230.000 kr. ind. Det forventedes, at hallen ville kunne klare sig økonomisk selvstændigt i løbet af et par år.
Bellevuehallen stod klar til indvielse søndag d. 19. juni 1966, og som en selvejende institution havde det været bestyrelsens mål at indsamle 250.000 kr. til forskellige sportslige aktiviteter. Målet var måske ikke helt nået, men direktør [[Ejner Christensen]] fortalte, at der foreløbigt var samlet 230.000 kr. ind. Det forventedes, at hallen ville kunne klare sig økonomisk selvstændigt i løbet af et par år.


Den officielle åbningsceremonien fandt sted søndag d. 19. juni, hvorefter hallen officielt blev taget i brug.
Den officielle åbningsceremonien fandt sted søndag d. 19. juni, hvorefter hallen officielt blev taget i brug.


== Drift og udbyggelser af anlægget ==
=== Drift og udbyggelser af anlægget ===
Siden åbningen i 1966 har Bellevuehallen været anvendt af mange sportsgrene, og der er blevet spillet mange både mindre og større turneringer i hallen.
Siden åbningen i 1966 har Bellevuehallen været anvendt af mange sportsgrene, og der er blevet spillet mange både mindre og større turneringer i hallen.


Linje 41: Linje 50:


I 2019 udtalte Martin Busk, at Risskov/Bellevue hallerne trængte til en kærlig omgang, og at der trængtes til fornyelse. Denne fornyelse skulle omfatte en børnehave, et varmtvandsbassin, endnu en sportshal og et forsamlingshus. Han fik C.F. Møllers Michael Kruse til at tegne et udkast. Men det er i skrivende stund endnu uvist, hvilken skæbne denne ide får.
I 2019 udtalte Martin Busk, at Risskov/Bellevue hallerne trængte til en kærlig omgang, og at der trængtes til fornyelse. Denne fornyelse skulle omfatte en børnehave, et varmtvandsbassin, endnu en sportshal og et forsamlingshus. Han fik C.F. Møllers Michael Kruse til at tegne et udkast. Men det er i skrivende stund endnu uvist, hvilken skæbne denne ide får.
== Bellevuehallen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Bellevuehallen Bellevuehallen]}}


== Kilder og litteratur ==
== Kilder og litteratur ==
Linje 61: Linje 73:
** D. 21.11.2011
** D. 21.11.2011
** D. 09.06.2013
** D. 09.06.2013
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
378

redigeringer