11.539
redigeringer
Frederikshøj Kro: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Bechs hus: Hads Herreds Landevej) |
No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
===Bechs hus=== | ===Bechs hus=== | ||
Der har været traktørvirksomhed på Frederikshøj i mange år | Der har været traktørvirksomhed på Frederikshøj i mange år, men hvor mange år kan ikke siges med nøjagtighed. Før 1896 var området privatejet og hørte under herregården [[Marselisborg Gods|Marselisborg]], og det var dengang et temmelig øde område med ganske få bygninger. De var ofte beboet af skovarbejdere eller møllere, og til disse søgte de udflugtshungrende byboer, når de skulle have lidt vand til deres medbragte kaffebønner eller lidt anden forfriskning. Også handlende og rejsende på vej til og fra Aarhus søgte ind til disse steder, når de skulle have skyllet ganen for rejsestøv. Serveringen var dog ulovlig, da hverken skovarbejderne eller møllerne havde en bevilling. | ||
Ved Hads Herreds Vejen (nuværende [[Oddervej]]) lå i begyndelsen af 1800-tallet en lille gård, kaldet Bechs Hus, da det var beboet af skovbetjent Niels Christian Bech. Gården hørte under [[Marselisborg Gods]], og til gården hørte i første halvdel af 1800-tallet ca. 1½ tdr. agerjord og 2 tdr. græsjord, hvor en urtehave var opdyrket. Stedsbetegnelsen Frederikshøj blev dog også benyttet allerede dengang. Gården lå ved en korsvej og var således meget velbesøgt af både rejsende og byboer, hvilket nok var grunden til, at baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone|Güldencrone]] på Marselisborg til sidst legaliserede serveringen netop her. | |||
Gården hørte under [[Marselisborg Gods]], og til gården hørte i første halvdel af 1800-tallet ca. 1½ tdr. agerjord og 2 tdr. græsjord, hvor en urtehave var opdyrket. | |||
===Et familiedynasti på kroen=== | ===Et familiedynasti på kroen=== | ||
| Linje 23: | Linje 21: | ||
Frederikshøj lå efter datidens standard langt uden for byen. De forskellige værter havde derfor sit hyr med at hive gæster til deres etablissement. Toftnæs forsøgte at lokke gæster ud til skoven med harmonimusik på onsdage og søndage, mens det under Danielsens tid var regimentsmusikken som spillede. | Frederikshøj lå efter datidens standard langt uden for byen. De forskellige værter havde derfor sit hyr med at hive gæster til deres etablissement. Toftnæs forsøgte at lokke gæster ud til skoven med harmonimusik på onsdage og søndage, mens det under Danielsens tid var regimentsmusikken som spillede. | ||
De fleste gæster kom til Frederikshøj via egne eller lejede drosker. Enkelte kom den lange vej til fods, og for dem blev forholdene forbedret i 1855, hvilket kunne læses i Stiftstidende: ''”Frederikshøj Til | De fleste gæster kom til Frederikshøj via egne eller lejede drosker. Enkelte kom den lange vej til fods, og for dem blev forholdene forbedret i 1855, hvilket kunne læses i Stiftstidende: ''”Frederikshøj Til Bekvemmelighed for de Spadserende er den Deel af Veien til Danielsens, som fører over Marselisborg Mark, imellem Skovene, forandret i en mere lige Retning og ført over et jævnere og smukkere Terrain.”'' | ||
I 1870 blev det endnu nemmere for aarhusianerne at komme til Frederikshøj, da Danielsen iværksatte transport til Frederikshøj. Igen kunne man i Stiftstidende læse om dette: ''”De ærede Skovbesøgende underrettes herved om, at der i Pinsedagene og fremdeles hver Søndag vil holde Vogne ved Jernbanebroen i "Spanien" for at befordre Passagerer til Frederikshøj Kro. Tillige tillader jeg mig at anbefale en af mig skaffet Droschke til det ærede Publ.s Afbenyttelse”.'' | I 1870 blev det endnu nemmere for aarhusianerne at komme til Frederikshøj, da Danielsen iværksatte transport til Frederikshøj. Igen kunne man i Stiftstidende læse om dette: ''”De ærede Skovbesøgende underrettes herved om, at der i Pinsedagene og fremdeles hver Søndag vil holde Vogne ved Jernbanebroen i "Spanien" for at befordre Passagerer til Frederikshøj Kro. Tillige tillader jeg mig at anbefale en af mig skaffet Droschke til det ærede Publ.s Afbenyttelse”.'' | ||
Der havde dog været transport tidligere, da man i avisen allerede fra 1846 kan finde annoncer for vognmand P. Herschind Lunds søndagstransport fra [[Frederiksporten]] til Frederikshøj. Fra 1901 begyndte kapervognene at køre regelmæssigt mod Frederikshøj fra [[Chr. Filtenborgs Plads|Filtenborgs Plads]]. | |||
De økonomiske problemer trænger sig på i denne periode; Ud over at kroen lå afsides, kunne køkkenet og lokalerne kun i ringe grad tilfredsstille de voksende krav til et traktørsted. Både Toftnæs og Danielsen var også begrænset af vejret. Det lille stråtækte hus egnede sig ikke som restaurationslokale, så gæster havde ikke noget sted af søge ly i tilfælde af dårligt vejr. | De økonomiske problemer trænger sig på i denne periode; Ud over at kroen lå afsides, kunne køkkenet og lokalerne kun i ringe grad tilfredsstille de voksende krav til et traktørsted. Både Toftnæs og Danielsen var også begrænset af vejret. Det lille stråtækte hus egnede sig ikke som restaurationslokale, så gæster havde ikke noget sted af søge ly i tilfælde af dårligt vejr. | ||
| Linje 35: | Linje 34: | ||
I sidste halvdel af 1800-tallet blev Frederikshøj ofte brugt som samlingssted ved folkemøder. I 1870’erne mødtes [[Lars Bjørnbak]] og hans ”Bjørnbakkere” til grundlovsfest på Frederikshøj. Samme møde havde også karetmager [[Carl Christian Kruse|C.C Kruse]] på talerprogrammet. I 1880’erne var det det konservative [[Højre]] som holdt grundlovsfest her. | I sidste halvdel af 1800-tallet blev Frederikshøj ofte brugt som samlingssted ved folkemøder. I 1870’erne mødtes [[Lars Bjørnbak]] og hans ”Bjørnbakkere” til grundlovsfest på Frederikshøj. Samme møde havde også karetmager [[Carl Christian Kruse|C.C Kruse]] på talerprogrammet. I 1880’erne var det det konservative [[Højre]] som holdt grundlovsfest her. | ||
I 1887 var [[Århus Stiftstidende]], der oprindeligt var en konservativ avis, med til [[Højre]]s vælgerforening og Den Konservative Klubs grundlovsfest på Frederikshøj. Her var der, ifølge avisen, samlet omkring 6.000 mænd og kvinder på kroens festplads, hvor der var taler fra blandt andet foreningens formand, overlærer Wiggers, baron Juel, konsul og Stiftstidendes redaktør [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|Mørk]]. Talerne bestod primært af hyldester til kongen og fædrelandet og både ”Hørt” og ”Hurra” blev ytret flere gange undervejs. Efter talerne begyndte festmåltidet for de særligt indbudte, og der blev atter holdt taler og skålet for kongen, fædrelandet og grundloven. Herefter var der dans indtil kl. 22.30, hvor man i procession atter bevægede sig ind til byen. | |||
I 1890’erne holdt [[Venstre|Venstrereformpartiets Vælgerforening]] flere gange ''”en hyggelig og pæn lille Familiefest”'' som Stiftstidende lidt moppende kaldte de politiske modstanderes grundlovsfest på Frederikshøj. Venstre var, som navnet afslører, oprindeligt i opposition til det konservative Højre. Til venstres grundlovsfester på Frederikshøj var udover de obligatoriske taler også hornmusik og festmåltid, hvor de særligt indbudte gæster nød måltidet i den store sal, mens resten nød madkurven i haven, og afsluttende var der for 75 øre for herrerne og 50 øre for damerne dans i den lukkede salon. | |||
Ellers var det mest familier, foreninger og skoler, som tog turen til Frederikshøj Kro, som stedet nu hed. Egentligt har der aldrig været krodrift, med overnatning på stedet, men alligevel har navnet hængt ved i over 100 år. Til gengæld var her både kegle- og skydebane, og for få øre kunne man få varmt vand til sine medbragte kaffebønner. Selvom der også blev serveret kolde retter på kroen, var det dengang ikke maden, som lokkede aarhusianerne ud til Frederikshøj. De kom med madkurven under armen for at nyde den fremragende udsigt og friske luft, mens børnene tumlede på de store græsplæner eller de i omkringliggende skove. | Ellers var det mest familier, foreninger og skoler, som tog turen til Frederikshøj Kro, som stedet nu hed. Egentligt har der aldrig været krodrift, med overnatning på stedet, men alligevel har navnet hængt ved i over 100 år. Til gengæld var her både kegle- og skydebane, og for få øre kunne man få varmt vand til sine medbragte kaffebønner. Selvom der også blev serveret kolde retter på kroen, var det dengang ikke maden, som lokkede aarhusianerne ud til Frederikshøj. De kom med madkurven under armen for at nyde den fremragende udsigt og friske luft, mens børnene tumlede på de store græsplæner eller de i omkringliggende skove. | ||
