3.232
redigeringer
Marselisborg Gods: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
Efter forhandlinger med Viby Kommune blev området omkring nuværende [[Ingerslevs Boulevard]] og ikke mindst selve gården indlemmet i Aarhus Kommune 1. januar 1899. 1. oktober 1907 var turen kommet til den jord, der havde hørt under Holme-Tranbjerg Kommune, og 321 tønder land blev nu aarhusiansk. | Efter forhandlinger med Viby Kommune blev området omkring nuværende [[Ingerslevs Boulevard]] og ikke mindst selve gården indlemmet i Aarhus Kommune 1. januar 1899. 1. oktober 1907 var turen kommet til den jord, der havde hørt under Holme-Tranbjerg Kommune, og 321 tønder land blev nu aarhusiansk. | ||
Gårddriften blev lidt af en torn i øjet på byrådet og [[Marselisborgudvalget]], der skulle tage sig af sager omhandlende denne. Det endte med at være ikke bare en, men hele tre brande, der blev enden for Marselisborg. I 1904 brændte gårdens svinestald, og i august 1906 var den gal igen. Få dage inden denne brand havde restauratør [[Hans Peter Danielsen Rising|Riising]] fra [[Restaurant Friheden]] ifølge [[Århus Stiftstidende]] i selskab med venner udtalt ''”saadan no’ne gamle Rønner. Det var saagu en helt bypatriotisk Bedrift at gaa hen og sætte en Tændstik til dem”''. Det var dog ikke en bypatriotisk person, men en gnist fra et lokomotiv, der var synderen. Prisen for de nedbrændte bygninger stod ifølge avisen i 10.000 kr., mens der i den nedbrændte lade havde været opbevaret for ikke mindre end 120.000 kr. bomuldsfrø ejet af [[Korn- og | Gårddriften blev lidt af en torn i øjet på byrådet og [[Marselisborgudvalget]], der skulle tage sig af sager omhandlende denne. Det endte med at være ikke bare en, men hele tre brande, der blev enden for Marselisborg. I 1904 brændte gårdens svinestald, og i august 1906 var den gal igen. Få dage inden denne brand havde restauratør [[Hans Peter Danielsen Rising|Riising]] fra [[Restaurant Friheden]] ifølge [[Århus Stiftstidende]] i selskab med venner udtalt ''”saadan no’ne gamle Rønner. Det var saagu en helt bypatriotisk Bedrift at gaa hen og sætte en Tændstik til dem”''. Det var dog ikke en bypatriotisk person, men en gnist fra et lokomotiv, der var synderen. Prisen for de nedbrændte bygninger stod ifølge avisen i 10.000 kr., mens der i den nedbrændte lade havde været opbevaret for ikke mindre end 120.000 kr. bomuldsfrø ejet af [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]. Gården kom i drift igen, men endnu en brand i 1909 var den undskyldning, som byrådet havde ventet på. Forpagteren blev opsagt, de tilbageværende bygninger blev nedrevet, og omkring 700 års gårdshistorie var historie. | ||