AarhusWiki

Europaplads: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Europaplads (vis kildekode)

Versionen fra 24. nov. 2020, 12:34

1.258 bytes fjernet ,  24. november 2020
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
Historien om [[BP-huset]] og [[Europaplads]] hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den aarhusianske højesteretssagfører [[S. Storm Mortensen]]. Her faldt snakket på, at BP var på udkik efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.
'''Europaplads''' er både en vej og en plads beliggende ved [[Aarhus Å|åens]] udmunding. Europaplads er en havnefrontsnær strækning ved krydset mellem [[Dynkarken]], [[Åboulevarden]] og [[Havnegade]]. Området blev navngivet "Europaplads" i 1961 af daværende borgmester [[Bernhardt Jensen]].
 
Historien om [[BP-huset]] og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den aarhusianske højesteretssagfører [[S. Storm Mortensen]]. Her faldt snakket på, at BP var på udkik efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.


Nu skulle der jagtes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950erne var den gamle købstadskommune i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.
Nu skulle der jagtes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950erne var den gamle købstadskommune i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.
Linje 12: Linje 14:


===Brændevins-øen stod for fald===
===Brændevins-øen stod for fald===
En mulighed viste sig for Storm Mortensens projekt. Aarhus Havns [[Aarhus Havns nordre administrationsbygning|nordre administrationsbygning]] havde siden 1898 haft til huse i [[Toldbygningen (1869-1898)|det gamle toldkammer]], som lå ved brinken af oprindelige [[å-havn]]. Bygningen havde man overtaget efter toldvæsenet, som var flyttet til [[Hack Kampmanns]] [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldbod]] på havnen. Administrationsbygningen var i elendig forfatning, og flere uheldige ombygninger gjorde den ikke lige frem til nogen skønhedsåbenbaring.
En mulighed viste sig for Storm Mortensens projekt. Aarhus Havns [[Aarhus Havns nordre administrationsbygning|nordre administrationsbygning]] havde siden 1898 haft til huse i [[Toldbygningen (1869-1898)|det gamle toldkammer]], som lå ved brinken af oprindelige [[å-havn]]. Bygningen havde man overtaget efter toldvæsenet, som var flyttet til [[Hack Kampmanns]] [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldbod]] på havnen. Administrationsbygningen var i elendig forfatning, og flere uheldige ombygninger betød at bygningen ikke fremstod ligeså prægtig som i sine velmagtsdage.


Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] var også nedrivningsmodne.
Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i det maritime område mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] blev i efterkrigstiden betragtet som nedrivningsmodne.


Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så Åboulevarden kunne forlænges helt ned til havnen. Dette betød at [[Dynkarkbroen]], der lå som overgang over åen, blev afmonteret. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader var særdeles uegnet til den hastigt stigende trafikmængde. Med et slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene [[Havnegade]], Åboulevarden og Dynkarken/[[Spanien]].
Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i Dynkarken, [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så Åboulevarden kunne forlænges helt ned til havnen. Dette betød at [[Dynkarkbroen]], der lå som overgang over åen, blev afmonteret. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader ikke egnede sig til den hastigt stigende trafikmængde. Med et slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene Havnegade, Åboulevarden og Dynkarken/[[Spanien]].


===Omstridt arkitekt===
===Omstridt arkitekt===
Linje 39: Linje 41:
Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat sig markante spor i Aarhus. I 1960 og 1970erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bla. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].
Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat sig markante spor i Aarhus. I 1960 og 1970erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bla. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].


I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil, men inden for de senere år har visse arkitekter taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriet fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv. Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by er slående.
I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil, dog har visse arkitekter senere taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriet fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv. Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by er slående.


===Europæisk pris gav navn til Europaplads===
===Europæisk pris gav navn til Europaplads===
Europaplads er navngivet i 1961 af borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]]. I rådhushallen står en montre med et efterhånden falmet bevis for, at Aarhus i 1960 modtog en fornem Europapris. Prisen blev givet til Aarhus af Europarådet som tak for byens store virke for europæisk og mellemfolkeligt samarbejde. Ved overrækkelse af prisen, som skete ved en officiel ceremoni i juni 1961, navngav borgmester Bernhardt Jensen på byrådets vegne pladsen ved BP-huset, Europaplads.   
Europaplads er navngivet i 1961 af borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]]. I rådhushallen står en montre med et efterhånden falmet bevis for, at Aarhus i 1960 modtog en fornem Europapris. Prisen blev givet til Aarhus af Europarådet som tak for byens store virke for europæisk og mellemfolkeligt samarbejde. Ved overrækkelse af prisen, som skete ved en officiel ceremoni i juni 1961, navngav borgmester Bernhardt Jensen på byrådets vegne pladsen ved BP-huset, Europaplads.   


I dag er Europapladsen under drastisk forandring. Det sidste stykke af den overdækkede å, beliggende ved Europaplads er ved at blive fritlagt i forbindelse med at det nye havnebyrum ved [[Dokk1]].
Det sidste stykke af den overdækkede å, beliggende ved Mindet/Europaplads blev fritlagt i forbindelse med at det nye havnebyrum ved [[Dokk1]] opførtes i midten af 2010'erne.


== Europaplads 6, Aarhus´ Chinatown ==
=== Adresser og bygninger ===


*[[Europaplads 2]]: Europa-huset, tidl. BP-Huset. Højhus opført i 1959 efter tegninger af Knud Blach Petersen og Herbert Jensen.
*[[Europaplads 4]]: Kontorejendom
*[[Europaplads 6]]: Etageejendommen [[Jomsborg]] tegnet af [[Thorkel Møller]] og opført i 1909-10. Udsat for bombeangreb under [[Anden verdenskrig i Aarhus|besættelsen]]. Udgjorde desuden rammen for to af byens første kinesiske restauranter.
*[[Europaplads 8]]: M. Jensens Skibshandel (1915-2012)


Ejendommen har udgjort rammen om to af de første af byens kinesiske restauranter:


* Bamboo
== Havnegade 16 på Aarhusarkivet ==
* [[Restaurant Hong Kong]]
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=594}}


== Restaurant Hong Kong og en kinesisk kunstners besøg i Aarhus ==
==Kilder og litteratur==
 
Den 11.8. 1990 bragte [[Århus Stiftstidende]] historien ''Kinarød and fra Hong Kong''.
I artiklen stiller en kinesisk kunstner, Hsiao Chin, der på det tidspunkt besøgte byen i anledning af at have en billedsamling hængende i Aarhus Kunstbygning, følgende spørgsmål til journalisten Birgit Balslev :
 
''"Hvor ligger den bedste kinesiske restaurant i Århus?"
''
Det umiddelbare svar er Restaurant Hong Kong. Et spisested, som kunsteren, opvokset i Beijing og siden bosiddende i Milano, besøgte med sin østrigske kone og lokale venner.
 
Birgit Balslev, der var med, var en forholdsvis nervøs over den kinesiske kunstners umiddelbare reaktion på maden - en fornemmelse, der blev gjort til skamme.
 
Menuen bød på:
* "wan-tan-suppe", karakteriseret som dampede melboller
* ''kuo tioh'' (en form for forstørrede ravioli med kød, ingefærd og grøntsager)
* ''Gongbao'' kinesiske rejer tilberedt på japansk
* Kylling med stærkt krydrede svampe
* Hong Kong-and
* Tofu med krappekød
 
Da råvarerne på det tidspunkt var forholdsvis utilgængelige i en dansk sammenhæng, var en mulighed at bestille det udefra.
Fru Xuan Ngoc Tieu, én af restaurantens ejere, bestilte nemlig disse "ueuropæiske råvarer" gennem sin i Hong Kong bosiddende mor, som videresendte det med luftfragt.
 
== Fra grillbar til forholdsvis autentiske restaurant ==
 
Den kinesiske familie, der ejede restaurant Hong Kong, havde som ansats drevet en grillbar i [[Nørre Allé]].
I grillbaren havde familien mulighed for at eksperimentere med danske madvaner og tilpasse det kinesiske køkken til et dansk publikum og samtidig rummede en hvis grad af autenticitet.
 
Det var ikke uden grund at kunder blev opfordret til at købe husets specialmenu, der bestod af:


* Wan-tan suppe, kuo tioh, Gongboa kinarejer, Hong Kong and og kylling i karry som dessert, frugten Rambutan som dessert.
Kunstneren Hsiao Chin kunne derfor med glæde sige: Tak for mad.
==Kilder og litteratur==
* Preben Rasmussens udklipssamling på Stadsarkivet/Erhvervsarkivets læsesal - opslag Europaplads, Åboulevarden, Dynkarken.
* Preben Rasmussens udklipssamling på Stadsarkivet/Erhvervsarkivets læsesal - opslag Europaplads, Åboulevarden, Dynkarken.
* Ib Gejl (red), Århus - byens historie bd. 4, s. 6ff
* Ib Gejl (red), Århus - byens historie bd. 4, s. 6ff
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/55222"