11.921
redigeringer
Åby Kommune: Forskelle mellem versioner
→Litteratur og kilder
| (8 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Åby DigDag.jpg|450px|thumb|right|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved [[Åby Kommune]] i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]].]] | [[Fil:Åby DigDag.jpg|450px|thumb|right|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved [[Åby Kommune]] i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]].]] | ||
'''Åby Kommune''' eksisterede som en selvstændig kommune fra 1842-1970, hvor den | '''Åby Kommune''' eksisterede som en selvstændig kommune fra 1842-1970, hvor den under [[Kommunalreformen i 1970]] blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]]. | ||
Selv om Åby Kommune arealmæssigt var den mindste af de 20 sognekommuner, blev lagt ind under Aarhus Kommune, var den en af de driftigste. Udover at være et stærkt selvstændigt bysamfund, der som en af de første landsbyer udviklede sig til en regulær forstad til Aarhus, lå nogle af Aarhusegnens største industrier også her. | Selv om Åby Kommune arealmæssigt var den mindste af de 20 sognekommuner, der blev lagt ind under Aarhus Kommune, var den en af de driftigste. Udover at være et stærkt selvstændigt bysamfund, der som en af de første landsbyer udviklede sig til en regulær forstad til Aarhus, lå nogle af Aarhusegnens største industrier også her. | ||
=== Kommunen === | === Kommunen === | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
=== Udviklingen efter 1900-tallet === | === Udviklingen efter 1900-tallet === | ||
[[Fil:000205500 l.jpg|350px|thumb|right|En børnehave på tur over kommunegrænsen mellem [[Aarhus Kommune|Aarhus]] og Åby Kommune | [[Fil:000205500 l.jpg|350px|thumb|right|En børnehave på tur over kommunegrænsen mellem [[Aarhus Kommune|Aarhus]] og Åby Kommune i 1961. Fotograf Ib Rahbek-Clausen.]] | ||
I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908. | I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908. | ||
Kommunens vækst betød også et øget pres på de øvrige offentlige institutioner. Et nyt rådhus blev indviet i 1937, [[Åbyhøj Kirke]] blev bygget under [[Anden | Kommunens vækst betød også et øget pres på de øvrige offentlige institutioner. Et nyt rådhus blev indviet i 1937, [[Åbyhøj Kirke]] blev bygget under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|besættelsen]] og indviet med en festgudstjeneste i november 1945. Alderdomshjemmet blev indviet i 1955, og Åby Skole blev for lille, så [[Gammelgårdsskolen]] kom til i 1959-1965. Efterhånden havde Åbyhøj alle de institutioner, man kunne forvente af et bysamfund: Politi, posthus, apotek og et livligt handelsliv. | ||
Væksten havde naturligvis grobund i de små og store industrivirksomheder, der fra 1903 begyndte at slå sig ned i Åbyhøj, anført af giganten [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]], der flyttede ud fra de trange forhold inde i Aarhus, men også [[Aarhus Jernstøberi]], [[Aabyhøj Jernstøberi]], [[Konvolutfabrikken Royal]] og [[Danish Machine Company]]. I løbet af bare 50 år blev sognet forvandlet fra et landbrugsområde til industriområde. I 1950 ernærede 168 indbyggere sig ved landbrug, mens 4.601 var beskæftiget i industrien. | Væksten havde naturligvis grobund i de små og store industrivirksomheder, der fra 1903 begyndte at slå sig ned i Åbyhøj, anført af giganten [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]], der flyttede ud fra de trange forhold inde i Aarhus, men også [[Aarhus Jernstøberi]], [[Aabyhøj Jernstøberi]], [[Konvolutfabrikken Royal]] og [[Danish Machine Company]]. I løbet af bare 50 år blev sognet forvandlet fra et landbrugsområde til industriområde. I 1950 ernærede 168 indbyggere sig ved landbrug, mens 4.601 var beskæftiget i industrien. | ||
Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum. | Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum. | ||
=== Se også === | |||
*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]] | |||
== Åby Kommune på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110333 Se Åby Kommunes arkiv]}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* [https://aabyhojarkiv.dk/ Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv] | * [https://aabyhojarkiv.dk/ Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv] | ||
* "Åby-Åbyhøj - fra landsby til forstad", Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening, Jydsk Centraltrykkeri, 2002 | |||
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | * Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | ||
* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926. | * Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926. | ||
* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963. | * Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963. | ||
* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995. | * Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995. | ||
* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991. | * Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991. | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | [[Kategori: Kommunal forvaltning]] | ||