10.897
redigeringer
Hasle Kommune: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="
No edit summary |
m (Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ===") |
||
| (11 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Hasle DigDag.jpg|450px|thumb|right|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved Hasle Kommune i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. ]] | |||
'''Hasle Kommune''' fungerede som selvstændig kommune fra 1962 til [[Kommunalreformen i 1970]], hvor kommunen blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]]. | |||
=== Kommunen === | === Kommunen === | ||
| Linje 26: | Linje 27: | ||
=== Udviklingen efter 1900-tallet === | === Udviklingen efter 1900-tallet === | ||
[[Fil:000308346 l.jpg|thumb|350px|right|Kioskejer og trælastforvalter Sv. Jespersen sætter i starten af 1960’erne sit nyerhvervede kolonihavehus i haveforeningen Haslevænget i stand med hjælp fra både svigersøn og far. Haslevænget blev i slutningen af 1960’erne udstykket til parcelhuskvarteret ”[[Kalenderkvarteret]]”.]] | |||
I både Lisbjerg og Skejby var befolkningstallet stort set uforandret fra 1901, hvor der boede henholdsvis 638 og 334 indbyggere til 1970, hvor tallet var 689 og 368. | I både Lisbjerg og Skejby var befolkningstallet stort set uforandret fra 1901, hvor der boede henholdsvis 638 og 334 indbyggere til 1970, hvor tallet var 689 og 368. | ||
Anderledes så udviklingen ud i Hasle, som både blev udbygget med industrikvarterer og villa- og senere parcelhuskvarterer og efter indlemmelsen i [[Aarhus Kommune]] i 1970 også det sociale boligbyggeri [[Bispehaven]]. Hasles indbyggertal gik derfor fra 354 i 1901 til 4.462 i 1970. Den hurtige udvikling gjorde også, at det i dag stort set kun er | Anderledes så udviklingen ud i Hasle, som både blev udbygget med industrikvarterer og villa- og senere parcelhuskvarterer og efter indlemmelsen i [[Aarhus Kommune]] i 1970 også det sociale boligbyggeri [[Bispehaven]]. Hasles indbyggertal gik derfor fra 354 i 1901 til 4.462 i 1970. Den hurtige udvikling gjorde også, at det i dag stort set kun er [[Hasle Kirke]], der vidner om, at her har engang ligget en landsby. | ||
Da både Lisbjerg og Skejby havde en lav bebyggelsesprocent, var den trængte Aarhus Købstadskommune meget interesseret i at få indlemmet jorden her. Dette førte til en officiel anmodning om indlemmelse til Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune fra [[Aarhus Byråd]] i 1959. Anmodningen blev dog afvist, men sagen var ikke død. | Da både Lisbjerg og Skejby havde en lav bebyggelsesprocent, var den trængte Aarhus Købstadskommune meget interesseret i at få indlemmet jorden her. Dette førte til en officiel anmodning om indlemmelse til Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune fra [[Aarhus Byråd]] i 1959. Anmodningen blev dog afvist, men sagen var ikke død. | ||
| Linje 34: | Linje 37: | ||
I august 1961 mødtes repræsentanter for Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune og Aarhus Byråd atter, og man var nu nået til enighed om Skejby og Lisbjerg skulle indlemmes, men i Aarhus ønskede de også hele Hasle. Mødet mundede ud i en folkeafstemning i Hasle Sogn om, hvorvidt hele Hasle eller blot den stort set ubeboede nordlige del af Hasle Sogn, skulle indlemmes i Aarhus. Et stort flertal stemte for et selvstændigt Hasle under devisen ''”Et frit Hasle – en bedre fremtid”''. Selvstændigheden havde dog en stakket frist, da den [[Kommunalreformen i 1970|store landsdækkende kommunalreform]], der trådte i kraft 1. april 1970, betød, at Hasle blot fik otte år som selvstændig kommune. | I august 1961 mødtes repræsentanter for Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune og Aarhus Byråd atter, og man var nu nået til enighed om Skejby og Lisbjerg skulle indlemmes, men i Aarhus ønskede de også hele Hasle. Mødet mundede ud i en folkeafstemning i Hasle Sogn om, hvorvidt hele Hasle eller blot den stort set ubeboede nordlige del af Hasle Sogn, skulle indlemmes i Aarhus. Et stort flertal stemte for et selvstændigt Hasle under devisen ''”Et frit Hasle – en bedre fremtid”''. Selvstændigheden havde dog en stakket frist, da den [[Kommunalreformen i 1970|store landsdækkende kommunalreform]], der trådte i kraft 1. april 1970, betød, at Hasle blot fik otte år som selvstændig kommune. | ||
=== Se også === | |||
*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]] | |||
== Hasle Kommune på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128865 Se Hasle Kommunes arkiv]}} | |||
==Litteratur | ==Litteratur og kilder== | ||
* [https://arkiv.dk/soeg?valgtearkiverids=476 Se arkivmateriale fra Hasle Lokalhistoriske Arkiv] | * [https://arkiv.dk/soeg?valgtearkiverids=476 Se arkivmateriale fra Hasle Lokalhistoriske Arkiv] | ||
* [https://arkiv.dk/soeg?valgtearkiverids=443 Se arkivmateriale fra Lisbjerg-Skejby-Terp Lokalarkiv] | * [https://arkiv.dk/soeg?valgtearkiverids=443 Se arkivmateriale fra Lisbjerg-Skejby-Terp Lokalarkiv] | ||
| Linje 48: | Linje 52: | ||
* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995. | * Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995. | ||
* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991. | * Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991. | ||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | |||