11.539
redigeringer
Viby Kommune: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Kurt L (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Viby har en lang og stolt historie. Her har ligget både en kongsgård, [[Lars Bjørnbak|Bjørnbak]] anlagde sin berømte højskole her, og ved kommunesammenlægningen i 1970 havde kommunen eget [[Viby Bibliotek|folkebibliotek]] og hele fire skoler. Med over 20.000 indbyggere var Viby i 1968 den største forstad uden for hovedstadsområdet og dermed også den indbyggermæssigt største af de tyve kommuner, der indgik i [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægningen]]. | |||
Kommunen blev | === Kommunen === | ||
'''Viby Kommune''' blev oprettet i 1868 ved en deling af [[Viby-Tiset Kommune]], der var blevet dannet i 1842. Herved kom Viby Kommune til at bestå af [[Viby Sogn]], som havde et areal på 1082 hektar. I henholdsvis 1874 og 1899 blev dele af kommunen indlemmet i Aarhus Kommune som det område, vi i dag kender som [[Frederiksbjerg]]. | |||
Kommunen blev ledet af et sogneråd, hvor præsten oprindeligt automatisk var medlem. Resten af medlemmerne skulle vælges. Sognerådet havde ansvaret for fattig-, skole-, og vejvæsen samt den økonomiske forvaltning. | |||
[[Viby Kirke]] blev opført engang i 1100-tallet, og indtil 1960, hvor [[Fredens Kirken]] blev indviet, bestod Viby Kommune af blot et sogn. | |||
=== Geografien === | |||
Geografisk lå Viby Kommune omgivet af [[Aarhus Købstadskommune]] og kommunerne [[Holme-Tranbjerg Kommune|Holme-Tranbjerg]], [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt]] og [[Åby Kommune|Åby]]. Inden for kommunen lå forud for kommunesammenlægningen i 1970 kvarterne [[Terp]], [[Rosenvænget]], [[Kongsvang]], [[Kildevang]], [[Nordby]], [[Alderslyst]], [[Ravnsbjerg]], [[Rosenvang]], [[Præstevangen]] og [[Fredensvang]]. | |||
Viby Kommune strakte sig fra den flade ådal i nord til det bakkede morænelandskab i syd, hvor Ravnsbjerg er det højeste med sine 64 meter. I kommunens nordvestlige del ligger Høskoven, der i dag er gennemskåret af motorvej. Tidligere var [[Høskoven]] med sin smukke udsigt over [[Brabrand Sø]] et yndet udflugtsmål for kommunens beboere. | |||
Hvornår Viby blev anlagt, ved man ikke præcist, men arkæologiske fund viser, at der har været beboelse ved Viby før år 800, herunder ikke mindst en kongsborg. | |||
=== Udviklingen før 1900-tallet === | |||
Viby var tidligere delt i to ejerlav; i det ene ejerlav, som blev indlemmet i Aarhus Købstadskommune i 1899, lå [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]]. Det andet ejerlav var Viby, hvor alle gårde og huse var fæstegods under Marselisborg. Da Marselisborg blev ophævet som baroni i starten af 1800-tallet, begyndte gårde at blive udstykket og mindre gårde blev bygget på de nye udstykninger. Udover landbrug havde kommunen i 1800-tallet en ikke ubetydelig industri med for eksempel sukkerraffinaderi, kalkbrænderier, teglværker og kradsuldsfabrik. | |||
Det nordlige ejerlav blev af to omgange indlemmet i Aarhus Købstadskommune. Ved indlemmelsen mistede Viby ikke blot jord, men også industrier og Marselisborg Gods med dets parceller som [[Jægergården]] og [[Louisenhøj]]. Også [[Frederikshøj Kro]] og traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å |Fiskerhuset]] blev ved indlemmelserne en del af Aarhus Kommune. Samtidigt faldt indbyggertallet; i 1890 havde det været på 1.389, mens det i 1901 var 880. | |||
=== Udviklingen i 1900-tallet === | |||
Ved indgangen til 1900-tallet stod Viby over for store forandringer. I 1901 ernærede 410 af kommunens 1.389 indbyggere sig stadig af jordbrug. 19 ernærede sig af fiskeri, 383 af industri, 76 af handel, 7 af skibsfart, 130 af immateriel virksomhed, 256 af forskellig daglejervirksomhed, 39 var under fattigvæsenet mens 37 levede af deres egne midler. | |||
Omkring år 1900 begyndte der at opstå bymæssig bebyggelse med industrier forskellige steder i Viby. I Viby blev [[FDB fabrikkerne|FDB's fabriksanlæg]] taget i brug i 1906, og [[Kongevej]] udviklede sig til en rigtig handelsgade med ejendomme til beboelse og forretninger. I Kongsvang på Skanderborg Landevej blev der etableret både industrier og villakvarter, og allerede i 1896 var Rosenvænget blevet udstykket som den første større udstykning i Aarhus-området. | |||
I løbet af første halvdel af 1900-tallet gennemgik Viby en forrygende udvikling, og i 1960 var indbyggertallet på 15.036 indbyggere. [[Viby Skole]], der har rødder tilbage til 1600-tallet, blev indviet i 1906, i 1928 kunne [[Rosenvangskolen]] indvies, i 1952 var det [[Vestergårdsskolen]], der blev indviet, og lige før kommunesammenlægningen blev [[Søndervangskolen]] indviet i 1969. | |||
I kommunens sidste år gennemgik den gamle bymidte i Viby store forandringer. Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) ind mod Aarhus, var efterhånden blevet en flaskehals for trafik. Store dele af det gamle bycentrum blev derfor nedrevet i 1960’erne, hvor [[Nordbyvej]] (i dag [[Viby Ringvej]]) og Kongevej blev udvidet, og [[Viby Centret]] anlagt. | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
| Linje 12: | Linje 35: | ||
* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976. | * Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976. | ||
* Viby Lokalhistoriske Arkiv, [http://www.vibylokalhistorie.dk www.vibylokalhistorie.dk]. | |||
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970] | * [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970] | ||
