3.648
redigeringer
Frederiksbjerg: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
link til Bruuns Bro
No edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) m (link til Bruuns Bro) |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun (1809-1884) havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede. | Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun (1809-1884) havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede. | ||
Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var [[Frederiks Allé]] og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende Bruuns Bro er fra 1920-21. | Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var [[Frederiks Allé]] og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende [[Bruuns Bro]] er fra 1920-21. | ||
====Vækst i den nye bydel==== | ====Vækst i den nye bydel==== | ||
