AarhusWiki

Historien om Aarhus: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Historien om Aarhus (vis kildekode)

Versionen fra 13. okt. 2012, 13:10

148 bytes tilføjet ,  13. oktober 2012
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 2: Linje 2:
Historien om Aarhus
Historien om Aarhus


Århus er en gammel by – meget gammel. Ifølge de seneste arkæologiske udgravninger, hvor der blev fundet nogle glasperler er byen grundlagt omkring år 770 og vupti Århus er pludselig blevet 130 år ældre end hidtil antaget. Der har altså boet mennesker her i mindst 1237 år, hvilket svarer til ca. 49 generationer. Dermed er byen blevet den næstældste by i Danmark kun overgået af Ribe (indtil videre i hvert fald).
Aarhus er en gammel by – meget gammel. Ifølge de seneste arkæologiske udgravninger, hvor der blev fundet nogle glasperler er byen grundlagt omkring år 770 og vupti Århus er pludselig blevet 130 år ældre end hidtil antaget. Der har altså boet mennesker her i mindst 1237 år, hvilket svarer til ca. 49 generationer. Dermed er byen blevet den næstældste by i Danmark kun overgået af Ribe (indtil videre i hvert fald).
Da byen blev grundlagt omkring år 770 hed den oprindelig Aros (ligesom kunstmuseet ARoS som er sammensat af bynavnet og det latinske ord for kunst ARS – ganske fikst), hvilket betyder åens munding. Århus er anlagt ved Århus Ås udmunding som var en hoved færdselsåre i vikingetiden og samtidig det mest oplagte vadested (Immervad) for den nord-syd gående trafik. De ældste fund af huse er halvt nedgravede grubehuse, som blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, som tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Imidlertid har grundige studier tilsyneladende påvist, at Århus var en blomstrende by allerede i 700 tallet. Mens selve bebyggelsen var placeret ved åens munding, lå havnen godt beskyttet længere oppe ad åen, nemlig ved Åby og østenden af Brabrand sø.  
 
Under en gåtur i den gamle bydel (bagved domkirken) vil man ikke umiddelbart kunne opdage nogen tegn på de volde der har omgivet Århus i vikingetiden. Kikker man på gadenavne vil der imidlertid dukke nogen navne op – Graven, Volden og Borgporten som i det væsentlige udgjorde den halvkredsformede forsvarsvold der omgav byen og derefter gik tilbage mod havet langs åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Hvornår volden er anlagt ved man ikke præcist, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser. I 2005 blev der foretaget nogle udgravninger der tyder på, at volden blev opført relativt hurtigt omkring 934, mulig-vis i forbindelse med Henrik Fuglefængers angreb på Jylland.  
Da byen blev grundlagt omkring år 770 hed den oprindelig [[Aros]] (ligesom kunstmuseet [[ARoS]] som er sammensat af bynavnet og det latinske ord for kunst ARS – ganske fikst), hvilket betyder åens munding. Aarhus er anlagt ved [[Aarhus Å|Aarhus Ås]] udmunding som var en hoved færdselsåre i vikingetiden og samtidig det mest oplagte vadested ([[Immervad]]) for den nord-syd gående trafik. De ældste fund af huse er halvt nedgravede grubehuse, som blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, som tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Imidlertid har grundige studier tilsyneladende påvist, at Aarhus var en blomstrende by allerede i 700 tallet. Mens selve bebyggelsen var placeret ved åens munding, lå [[Aarhus Havn|havnen]] godt beskyttet længere oppe ad åen, nemlig ved [[Åby]] og østenden af [[Brabrand Sø]].  
 
Under en gåtur i den gamle bydel (bagved [[Aarhus Domkirke|domkirken]]) vil man ikke umiddelbart kunne opdage nogen tegn på de volde der har omgivet Aarhus i vikingetiden. Kikker man på gadenavne vil der imidlertid dukke nogen navne op – [[Graven]], [[Volden]] og [[Borgporten]] som i det væsentlige udgjorde den halvkredsformede forsvarsvold der omgav byen og derefter gik tilbage mod havet langs åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Hvornår volden er anlagt ved man ikke præcist, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser. I 2005 blev der foretaget nogle udgravninger der tyder på, at volden blev opført relativt hurtigt omkring 934, muligvis i forbindelse med Henrik Fuglefængers angreb på Jylland.  
 
I årenes løb blev volden forstærket og efter den sidste udbygning i 1200 tallet  var volden 20 meter bred og seks - otte meter høj. Mod havet er der ikke fundet nogen spor af forsvar, men måske var der etableret pæle spærring ligesom ved Hedeby.
I årenes løb blev volden forstærket og efter den sidste udbygning i 1200 tallet  var volden 20 meter bred og seks - otte meter høj. Mod havet er der ikke fundet nogen spor af forsvar, men måske var der etableret pæle spærring ligesom ved Hedeby.
Det var selvfølgelig ikke for sjov skyld, at beboerne byggede disse volde – næh det var barske tider. Vi ved at omkring år 1043 førte Svend Estridsen og kong Magnus et stort søslag ved Århus og omkring 1050 blev byen overfaldet af Harald Hårderåde (norsk) ligesom Venderne (slavisk folkeslag, Rügen) foretog indfald langs kysterne.
Det var selvfølgelig ikke for sjov skyld, at beboerne byggede disse volde – næh det var barske tider. Vi ved at omkring år 1043 førte Svend Estridsen og kong Magnus et stort søslag ved Aarhus og omkring 1050 blev byen overfaldet af Harald Hårderåde (norsk) ligesom Venderne (slavisk folkeslag, Rügen) foretog indfald langs kysterne.
I en by – i modsætning til landsbyen – er håndværk og handel hovederhvervet. Begge disse næringsveje er da også fundet i de udgravninger der er foretaget i vikingetidens Århus. Der er således fundet både kammagerens, træskærerens og guldsmedens tilstedeværelse gennem redskaber eller halvfærdige produkter. Handelsomsætningen kan også spores. I Århus er der bl.a. fundet importerede slibesten og klæberstensgryder fra Norge, foruden lerpotter som stammer fra egnene omkring Østersøens sydkyst. I Eifel området i Tyskland havde man en omfattende produktion af fremragende kværnesten, lavet af en speciel porøs basaltlava, og også dem finder vi i Århus.
 
Omkring år 1200 startede opførelsen af Sct. Clemens kirke i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste Vor Frue Kirke som domkirke. Katedralskolen er sandsynligvis anlagt før domkirken, da biskop Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer. Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen; det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved Rosensgade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorvet samt flere kannikeboliger (kannik er en katolsk præst/gejstlig person) blev bygget. Der blev også anlagt en bro ved Immervad og et Helligåndshospital ved Lilletorv.
I en by – i modsætning til landsbyen – er håndværk og handel hovederhvervet. Begge disse næringsveje er da også fundet i de udgravninger der er foretaget i vikingetidens Aarhus. Der er således fundet både kammagerens, træskærerens og guldsmedens tilstedeværelse gennem redskaber eller halvfærdige produkter. Handelsomsætningen kan også spores. I Aarhus er der bl.a. fundet importerede slibesten og klæberstensgryder fra Norge, foruden lerpotter som stammer fra egnene omkring Østersøens sydkyst. I Eifel området i Tyskland havde man en omfattende produktion af fremragende kværnesten, lavet af en speciel porøs basaltlava, og også dem finder vi i Aarhus.
 
Omkring år 1200 startede opførelsen af [[Aarhus Domkirke|Sct. Clemens kirke]] i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste [[Vor Frue Kirke]] som domkirke. [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]] er sandsynligvis anlagt før domkirken, da biskop Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer. Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen; det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved [[Rosensgade]] nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på [[Bispetorvet]] samt flere kannikeboliger (kannik er en katolsk præst/gejstlig person) blev bygget. Der blev også anlagt en bro ved Immervad og et Helligåndshospital ved [[Lilletorv]].
 
Århus modtog den 2. juli 1441 købstadsprivilegier af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav Christian d. 1. lov til, at voldanlæggene – der havde mistet deres militære betydning – måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven opstod. På Brobjerg blev der opført et karmeliterkloster (streng katolsk munkeorden) med kirke, og på hjørnet af Vestergade og Grønne-gade byggedes en Sct. Karensgård til at huse pestramte indbyggere fra byen. Domkirken blev ligeledes moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn. trods store lidelser i 1600 – tallet  (krige, pest og ildebrande) var Århus i det 17. Og 18. århundrede en ret betydelig handelsby, selvom der kun vides lidt om handlen. Dog vides det at der blevet drevet handel på Norge, England, Spanien og Frankrig og selvfølgelig resten af Danmark. I begyndelsen af 1700-tallet havde Århus 36.000 indbyggere, men så begyndte nedgangen! I 1769 havde byen således kun ca. 3600 indbyggere altså kun en tiendedel.
Århus modtog den 2. juli 1441 købstadsprivilegier af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav Christian d. 1. lov til, at voldanlæggene – der havde mistet deres militære betydning – måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven opstod. På Brobjerg blev der opført et karmeliterkloster (streng katolsk munkeorden) med kirke, og på hjørnet af Vestergade og Grønne-gade byggedes en Sct. Karensgård til at huse pestramte indbyggere fra byen. Domkirken blev ligeledes moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn. trods store lidelser i 1600 – tallet  (krige, pest og ildebrande) var Århus i det 17. Og 18. århundrede en ret betydelig handelsby, selvom der kun vides lidt om handlen. Dog vides det at der blevet drevet handel på Norge, England, Spanien og Frankrig og selvfølgelig resten af Danmark. I begyndelsen af 1700-tallet havde Århus 36.000 indbyggere, men så begyndte nedgangen! I 1769 havde byen således kun ca. 3600 indbyggere altså kun en tiendedel.
I 1800 var Århus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Ålborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu  en bydel i Hamburg. I 1840 havde byen overhalet Randers og i 1850 også Ålborg og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvi-delse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Århus og Randers i 1862, hvor også den første banegård blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede den sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom kunstmuseum (Århus museum 1877), Statsbiblioteket (1902), mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler og nyt teater (1900).
I 1800 var Århus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Ålborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu  en bydel i Hamburg. I 1840 havde byen overhalet Randers og i 1850 også Ålborg og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvi-delse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Århus og Randers i 1862, hvor også den første banegård blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede den sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom kunstmuseum (Århus museum 1877), Statsbiblioteket (1902), mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler og nyt teater (1900).
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/5375"