Anonym

Historien om Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(forbedring af teksten)
No edit summary
Linje 8: Linje 8:
Det var selvfølgelig ikke for sjov skyld, at beboerne byggede disse volde – næh det var barske tider. Vi ved at omkring år 1043 førte Svend Estridsen og kong Magnus et stort søslag ved Århus og omkring 1050 blev byen overfaldet af Harald Hårderåde (norsk) ligesom Venderne (slavisk folkeslag, Rügen) foretog indfald langs kysterne.
Det var selvfølgelig ikke for sjov skyld, at beboerne byggede disse volde – næh det var barske tider. Vi ved at omkring år 1043 førte Svend Estridsen og kong Magnus et stort søslag ved Århus og omkring 1050 blev byen overfaldet af Harald Hårderåde (norsk) ligesom Venderne (slavisk folkeslag, Rügen) foretog indfald langs kysterne.
I en by – i modsætning til landsbyen – er håndværk og handel hovederhvervet. Begge disse næringsveje er da også fundet i de udgravninger der er foretaget i vikingetidens Århus. Der er således fundet både kammagerens, træskærerens og guldsmedens tilstedeværelse gennem redskaber eller halvfærdige produkter. Handelsomsætningen kan også spores. I Århus er der bl.a. fundet importerede slibesten og klæberstensgryder fra Norge, foruden lerpotter som stammer fra egnene omkring Østersøens sydkyst. I Eifel området i Tyskland havde man en omfattende produktion af fremragende kværnesten, lavet af en speciel porøs basaltlava, og også dem finder vi i Århus.
I en by – i modsætning til landsbyen – er håndværk og handel hovederhvervet. Begge disse næringsveje er da også fundet i de udgravninger der er foretaget i vikingetidens Århus. Der er således fundet både kammagerens, træskærerens og guldsmedens tilstedeværelse gennem redskaber eller halvfærdige produkter. Handelsomsætningen kan også spores. I Århus er der bl.a. fundet importerede slibesten og klæberstensgryder fra Norge, foruden lerpotter som stammer fra egnene omkring Østersøens sydkyst. I Eifel området i Tyskland havde man en omfattende produktion af fremragende kværnesten, lavet af en speciel porøs basaltlava, og også dem finder vi i Århus.
Omkring år 1200 startede opførelsen af Sct. Clemens kirke i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste Vor Frue Kirke som domkirke. Katedralskolen er sandsynligvis anlagt før domkirken, da biskop Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer. Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen; det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved Rosensgade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorv samt flere kannikeboliger (kannik er en katolsk præst/gejstlig person) blev bygget. Der blev også anlagt en bro ved Immervad og et Helligåndshospital ved Lilletorv.
Omkring år 1200 startede opførelsen af Sct. Clemens kirke i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste Vor Frue Kirke som domkirke. Katedralskolen er sandsynligvis anlagt før domkirken, da biskop Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer. Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen; det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved Rosensgade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorvet samt flere kannikeboliger (kannik er en katolsk præst/gejstlig person) blev bygget. Der blev også anlagt en bro ved Immervad og et Helligåndshospital ved Lilletorv.
Århus modtog den 2. juli 1441 købstadsprivilegier af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav Christian d. 1. lov til, at voldanlæggene – der havde mistet deres militære betydning – måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven opstod. På Brobjerg blev der opført et karmeliterkloster (streng katolsk munkeorden) med kirke, og på hjørnet af Vestergade og Grønne-gade byggedes en Sct. Karensgård til at huse pestramte indbyggere fra byen. Domkirken blev ligeledes moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn. trods store lidelser i 1600 – tallet  (krige, pest og ildebrande) var Århus i det 17. Og 18. århundrede en ret betydelig handelsby, selvom der kun vides lidt om handlen. Dog vides det at der blevet drevet handel på Norge, England, Spanien og Frankrig og selvfølgelig resten af Danmark. I begyndelsen af 1700-tallet havde Århus 36.000 indbyggere, men så begyndte nedgangen! I 1769 havde byen således kun ca. 3600 indbyggere altså kun en tiendedel.
Århus modtog den 2. juli 1441 købstadsprivilegier af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav Christian d. 1. lov til, at voldanlæggene – der havde mistet deres militære betydning – måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven opstod. På Brobjerg blev der opført et karmeliterkloster (streng katolsk munkeorden) med kirke, og på hjørnet af Vestergade og Grønne-gade byggedes en Sct. Karensgård til at huse pestramte indbyggere fra byen. Domkirken blev ligeledes moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn. trods store lidelser i 1600 – tallet  (krige, pest og ildebrande) var Århus i det 17. Og 18. århundrede en ret betydelig handelsby, selvom der kun vides lidt om handlen. Dog vides det at der blevet drevet handel på Norge, England, Spanien og Frankrig og selvfølgelig resten af Danmark. I begyndelsen af 1700-tallet havde Århus 36.000 indbyggere, men så begyndte nedgangen! I 1769 havde byen således kun ca. 3600 indbyggere altså kun en tiendedel.
I 1800 var Århus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Ålborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu  en bydel i Hamburg. I 1840 havde byen overhalet Randers og i 1850 også Ålborg og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvi-delse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Århus og Randers i 1862, hvor også den første banegård blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede den sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom kunstmuseum (Århus museum 1877), Statsbiblioteket (1902), mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler og nyt teater (1900).
I 1800 var Århus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Ålborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu  en bydel i Hamburg. I 1840 havde byen overhalet Randers og i 1850 også Ålborg og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvi-delse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Århus og Randers i 1862, hvor også den første banegård blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede den sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom kunstmuseum (Århus museum 1877), Statsbiblioteket (1902), mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler og nyt teater (1900).