39
redigeringer
Civilforsvaret for Storårhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke bl.a. af værnepligtige i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og tidligere værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over Civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for Civilforsvaret i tilfælde af krig.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> | Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke bl.a. af værnepligtige i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og tidligere værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over Civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for Civilforsvaret i tilfælde af krig.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> | ||
I Aarhus afdelingen var der i efterkrigstiden en hektisk aktivitet. Mange af byens større industrivirksomheder blev påbudt at oprette bedriftværn, og afholde brand- og redningsøvelser.<ref>Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv</ref> Loven krævede, at alle virksomheder med over 75 medarbejdere skulle stille med et komplet bedriftværn, hvilke ofte var forbundet med store omkostninger. Derfor forsøgte flere virksomheder at slippe for værnet, ved bl.a. at søge om dispensation. Det var dog ikke alle virksomheder, der frivilligt rettede ind. Hos tøjfabrikant Tage Vanggaard A/S tog man kampen op med den nye lovgivning. Trods gentagne advarsel og trusler om et retsligt efterspil, nægtede fabrikken at efterkomme myndighedernes krav om et bedriftværn. Sagen endte i folketinget og i 1974 oprettede fabrikken et bedriftværn.<ref>Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.</ref> | I Aarhus afdelingen var der i efterkrigstiden en hektisk aktivitet. Mange af byens større industrivirksomheder blev påbudt at oprette bedriftværn, og afholde brand- og redningsøvelser.<ref>Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv</ref> Loven krævede, at alle virksomheder med over 75 medarbejdere skulle stille med et komplet bedriftværn, hvilke ofte var forbundet med store omkostninger. Derfor forsøgte flere virksomheder at slippe for værnet, ved bl.a. at søge om dispensation. Det var dog ikke alle virksomheder, der frivilligt rettede ind. Hos tøjfabrikant Tage Vanggaard A/S tog man kampen op med den nye lovgivning. Trods gentagne advarsel og trusler om et retsligt efterspil, nægtede fabrikken at efterkomme myndighedernes krav om et bedriftværn. Sagen endte i folketinget og i 1974 oprettede fabrikken et bedriftværn.<ref>Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.</ref> | ||
Med kommunesammenlægningen i 1970 blev der også lavet nogle enkelte ændringer i beskrivelserne af Civilforsvarskommissionens opgaver. Der er her tale om opgaven om organisering af hjælpetjenesten. Tidligere har denne omfattet organiseringen og opretholdelsen af en signaltjeneste, men efter 1970 er denne opgave blevet skiftet ud med organiseringen og opretholdelsen af en indkvarteringstjeneste og forplejningstjeneste.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 54</ref> | |||
=== Den kolde krig og ”Hvis krigen kommer === | === Den kolde krig og ”Hvis krigen kommer === | ||
| Linje 43: | Linje 45: | ||
Det er kort sagt styrelsens mission at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Skader på personer, ejendom og miljø skal undgås. | Det er kort sagt styrelsens mission at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Skader på personer, ejendom og miljø skal undgås. | ||
I Aarhus blev der i denne forbindelse i 1993 oprettet en Beredskabskommission, sammenlagt af civilforsvarskommissionen og brandkommissionen, der på byrådets vegne varetager ledelsen af kommunens civilforsvar og brandvæsen. Beredskabskommissionen har ansvar for udførelsen af de civilforsvarsmæssige opgaver.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1990, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 57</ref> | |||
I 2001 blev betegnelsen beredskabskorpset udfaset, og nu benyttes navnet Beredskabsstyrelsen, både om myndigheden og myndighedens operative del. | I 2001 blev betegnelsen beredskabskorpset udfaset, og nu benyttes navnet Beredskabsstyrelsen, både om myndigheden og myndighedens operative del. | ||
| Linje 51: | Linje 55: | ||
Myndighedsopgaver – opgaver vedrørende forebyggelse og beredskabsplanlægning, styrkelse af samfundets robusthed, beredskabsudvikling, tilsyn og rådgivning i relation til de kommunale redningsberedskaber, varsling og frivillige i beredskabet mv.<ref>Frederik Schydt: Beredskabsstyrelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45929 – Besøgt d. 23.01.2020</ref> | Myndighedsopgaver – opgaver vedrørende forebyggelse og beredskabsplanlægning, styrkelse af samfundets robusthed, beredskabsudvikling, tilsyn og rådgivning i relation til de kommunale redningsberedskaber, varsling og frivillige i beredskabet mv.<ref>Frederik Schydt: Beredskabsstyrelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45929 – Besøgt d. 23.01.2020</ref> | ||
=== Det geografiske ansvarsområde === | |||
Civilforsvarskommissionen for Storaarhus har altid haft et geografisk område, denne har haft ansvar for, bestående af Aarhus Købstad og et antal af de omkringliggende sognekommuner. Men frem til kommunesammenlægningen i 1970 har visse sognekommuner delt sig og/eller lagt sig sammen på forskellige måder, og dette har påvirket, om sognekommunerne har hørt under Civilforsvarskommissionens ansvarsområde. | |||
Fra 1949 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Sdr. Aarslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61</ref> | |||
Fra 1959 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Årslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1959, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 71</ref> | |||
Fra 1962 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle og Brabrand-Årslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1962, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 73</ref> | |||
Med kommunesammenlægningen pr. 1. april 1970 bestod Civilforsvarskommissionens geografiske ansvarsområde af hele den nye kommune. Grænsen fulgte den tidligere købstadkommune og de seks tidligere forstæder, hvilket i praksis svarer til civilforsvarsområdet, der også var gældende før kommunesammenlægningen.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 53</ref> | |||
== Kilder == | == Kilder == | ||
