248
redigeringer
Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort) (vis kildekode)
Versionen fra 19. dec. 2019, 09:34
, 19. december 2019→Købstadsvillaerne
Jja (diskussion | bidrag) |
Jja (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 889: | Linje 889: | ||
I Aarhus begyndte villabyggeriet så småt fra 1860’erne og frem. I perioden frem til århundredeskiftet voksede små villakvarterer frem rundt omkring i byen. Villakvartererne opstod primært i den nordlige del af byen på [[Trøjborg]] omkring [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Aldersrovej]], i [[øgadekvarteret|Ø-gadekvarteret]] omkring [[Nørre Allé]] og [[Thunøgade]] og omkring [[Langelandsgade]], [[Kaserneboulevarden]] og [[Falstersgade]] samt i den sydlige ende omkring [[Marselisborg Allé]] og [[Skt. Pauls Gade]]. De sidstnævnte gader lå på [[Frederiksbjerg]], som opstod på arealer, der blev indlemmet i Aarhus Købstadskommune fra Viby Sognekommune. | I Aarhus begyndte villabyggeriet så småt fra 1860’erne og frem. I perioden frem til århundredeskiftet voksede små villakvarterer frem rundt omkring i byen. Villakvartererne opstod primært i den nordlige del af byen på [[Trøjborg]] omkring [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Aldersrovej]], i [[øgadekvarteret|Ø-gadekvarteret]] omkring [[Nørre Allé]] og [[Thunøgade]] og omkring [[Langelandsgade]], [[Kaserneboulevarden]] og [[Falstersgade]] samt i den sydlige ende omkring [[Marselisborg Allé]] og [[Skt. Pauls Gade]]. De sidstnævnte gader lå på [[Frederiksbjerg]], som opstod på arealer, der blev indlemmet i Aarhus Købstadskommune fra Viby Sognekommune. | ||
Som en del af udbygningen af Aarhus voksede villakvartererne tilfældigt frem på bar mark udenfor den tidligere bygrænse. Disse landlige områder kan karakteriseres som mulighedernes land, hvor man var fri til selv at skabe stedet, hvor drømmen om det gode liv kunne realiseres. Hovedparten af | Som en del af udbygningen af Aarhus voksede villakvartererne tilfældigt frem på bar mark udenfor den tidligere bygrænse. Disse landlige områder kan karakteriseres som mulighedernes land, hvor man var fri til selv at skabe stedet, hvor drømmen om det gode liv kunne realiseres. Hovedparten af udstykningerne blev foretaget af private grundejere og var ikke led i en overordnet plan for byens anvendelse. Interessen for byplanlægning, som vi kender den i dag, som en central del af den kommunale forvaltning, hvor man beskæftiger sig med en bæredygtig udvikling og anvendelse af byens arealer, udvikledes først i slutningen af 1800-tallet. | ||
I dag bærer de gamle kvarterer præg af 1800-tallets uplanlagte byudvikling, og mange af de gamle købstadsvillaer ligger i dag placeret bag lukkede randbebyggelser og karréstrukturer, som blev opført i forbindelse med den senere udbygning af områderne. Bebyggelsen i de gamle villakvarterer består således af blandede bygningstyper med villaer, byhuse og etageejendomme side om side, der gør bybilledet til en historisk kollage, der vidner om byens mangeårige udvikling og udbygning. | I dag bærer de gamle kvarterer præg af 1800-tallets uplanlagte byudvikling, og mange af de gamle købstadsvillaer ligger i dag placeret bag lukkede randbebyggelser og karréstrukturer, som blev opført i forbindelse med den senere udbygning af områderne. Bebyggelsen i de gamle villakvarterer består således af blandede bygningstyper med villaer, byhuse og etageejendomme side om side, der gør bybilledet til en historisk kollage, der vidner om byens mangeårige udvikling og udbygning. | ||
