248
redigeringer
Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort) (vis kildekode)
Versionen fra 19. dec. 2019, 09:28
, 19. december 2019→Købstadens boligtyper
Jja (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jja (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 875: | Linje 875: | ||
I lang tid var Aarhus en lille købstad med et lavt indbyggertal. Ifølge folketællingen havde Aarhus godt 4.102 indbyggere i 1801, som var opdelt i 942 husstande. Byen havde 605 private og offentlige ejendomme, så der boede flere husstande i nogle af ejendommene. | I lang tid var Aarhus en lille købstad med et lavt indbyggertal. Ifølge folketællingen havde Aarhus godt 4.102 indbyggere i 1801, som var opdelt i 942 husstande. Byen havde 605 private og offentlige ejendomme, så der boede flere husstande i nogle af ejendommene. | ||
I den aarhusianske købstad kunne man i lighed med andre købstæder finde tre klassiske ejendomstyper: gårde, huse og boder. Gårdene var ejendomme bestående af et forhus, et sidehus og et baghus, der omkransede en lukket gårdsplads. De var beboet af købmænd eller af håndværkere, der havde produktion på gården. Byens status som købstad afstedkom en stigning i opførelsen af købmandsgårde. Et fåtal kan i dag ses i blandt andet [[Vestergade]], [[Klostergade]], [[Studsgade]] og [[Skolegade]]. Husene var ejendomme bestående af et enkelt forhus beliggende mod gaden i enten en eller to etager og var beboet af middelstandens borgere. Boderne var beskedne | I den aarhusianske købstad kunne man i lighed med andre købstæder finde tre klassiske ejendomstyper: gårde, huse og boder. Gårdene var ejendomme bestående af et forhus, et sidehus og et baghus, der omkransede en lukket gårdsplads. De var beboet af købmænd eller af håndværkere, der havde produktion på gården. Byens status som købstad afstedkom en stigning i opførelsen af købmandsgårde. Et fåtal kan i dag ses i blandt andet [[Vestergade]], [[Klostergade]], [[Studsgade]] og [[Skolegade]]. Husene var ejendomme bestående af et enkelt forhus beliggende mod gaden i enten en eller to etager og var beboet af middelstandens borgere. Boderne var beskedne én-etages rækkehuse beregnet til den store underklasse, som måtte leje sig ind i dem. Udover byens offentlige ejendomme var der i 1801 235 gårde, 258 huse og 88 boder, men der boede hele 292 husstande i boderne. | ||
I forbindelse med industrialiseringen og det økonomiske opsving i slutningen af forrige århundrede tog væksten til. En voksende industri, etableringen af jernbanen i 1862 og den løbende udbygning af [[Aarhus Havn|havnen]] gjorde i højere grad Aarhus til et trafikalt og industrielt knudepunkt. Behovet for arbejdskraft trak mange mennesker fra landet ind mod byen, og Aarhus oplevede en voldsom befolkningstilvækst. | I forbindelse med industrialiseringen og det økonomiske opsving i slutningen af forrige århundrede tog væksten til. En voksende industri, etableringen af jernbanen i 1862 og den løbende udbygning af [[Aarhus Havn|havnen]] gjorde i højere grad Aarhus til et trafikalt og industrielt knudepunkt. Behovet for arbejdskraft trak mange mennesker fra landet ind mod byen, og Aarhus oplevede en voldsom befolkningstilvækst. | ||
