487
redigeringer
Eligerede borgere i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Thorup (diskussion | bidrag) No edit summary |
Thorup (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
De eligerede borgere var en slags borgerråd som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationens]] indførsel i 1837. | De eligerede borgere var en slags borgerråd som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationens]] indførsel i 1837. | ||
Under det tidlige enevælde fra 1660 havde Aarhus borgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere, i 1500- og starten af 1600-tallet, havde et borgerudvalg kaldet | Under det tidlige enevælde fra 1660 havde Aarhus borgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere, i 1500- og starten af 1600-tallet, havde et borgerudvalg kaldet ”[[De 24 mænd]]”, haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførsel lader dette til at have fået sin ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførsel af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret. | ||
Op til ordningens indførsel i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldes blandt andet at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlig økonomiske fordele og vindinger. Dette danner baggrunden for at amtsstifttmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere. | Op til ordningens indførsel i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldes blandt andet at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlig økonomiske fordele og vindinger. Dette danner baggrunden for at amtsstifttmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere. | ||