Årslev: Forskelle mellem versioner

Den gamle Årslev by var ret stor. I begyndelsen af 1800-tallet havde den 14 gårde, 3 bolsteder og en halv snes "huse". Bebyggelsen lå tæt samlet langs bygaden fra enden af Duelandsvej i vest til Årslev Skovgård i øst samt den sydligste del af Rosbjergvej omtrent som i dag, men gadeforløbet var betydeligt mere uregelmæssigt end nu med snæv­ringer vekslende med bredere partier. Der var omtrent lige mange gårde langs nord- og sydsiden af gaden. Husene lå spredt; tilløb til kvarterdannelse fand­tes kun langs Rosbjergvej. 3 gårde flyttedes ud tidligt i 1800-tallet, og ret hurtigt fandt der også nogen udparcellering sted. 1909 udstykkedes den udflyttede Havgård (matr. nr. 4) i en halv snes statshusmandsejendomme (Årslev Mark), der i 30'erne og 40'erne voksede op til et betydeligt gartneriområde.  

Ved skøde af 11. december 1686 afstod kongen kirken til Otte Bielke til Kærbygård, som 25. februar 1691 overdrog den til proviantforvalter Christen Wegerslev. 1. november 1693 solgte denne kirken til sognepræsten i Hasle, Hans Lundgaard, hvis datter og svigersønnen Bertel Mygind 16. maj 1711 solgte den til amtmand Jørgen Grabow. Dennes enke, Lucie Hedevig Lewetzau til Urup, afhændede 16. august 1731 kirken til sognets præst, Knud Andersen Toustrup. Dødsboet efter nevøen og eftermanden Anders Pedersen Toustrup solgte på auktion 29. maj 1758 kirken til grev Christen Frijs. Årslev kirke fulgte derefter Frijsenborg indtil 1818, da den ved skøde af 31. juli overgik til Thøger Lassen Althalt til Lyngbygård. På auktion 1826 solgte dødsboet kirken til prokurator Jørgen Nielsen i Århus, som 21. december samme år gav sognets hartkornsbesiddere skøde på kirken. Overgang til selveje 1. december 1912. Ved kgl. resolution 12. maj 1873 blev Årslev anneks til Brabrand.