Anonym

Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Linje 43: Linje 43:
I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.
I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.


Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus│håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.
Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.


Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.
Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.
487

redigeringer