248
redigeringer
Hørret: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Historie
Jja (diskussion | bidrag) |
Jja (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Hørret er formentlig opstået omkring år 500 f. Kr., men der har levet mennesker i sognet siden istidens slutning for 12.000 år siden. I 1473 hed byen Hørit. Ældste skriftlige kilde om Hørret er markbogen fra 1683, hvor alle marker i sognet findes. Fra omkring 1700 hørte alle Hørrets gårde under baroniet Vilhelmsborg, hvor også Mårslet kirke kom under i 1673 indtil den blev selvejende i 1921. Udskiftningen i Hørret fandt sted i 1785 og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere. | Hørret er formentlig opstået omkring år 500 f. Kr., men der har levet mennesker i sognet siden istidens slutning for 12.000 år siden. I 1473 hed byen Hørit. Ældste skriftlige kilde om Hørret er markbogen fra 1683, hvor alle marker i sognet findes. Fra omkring 1700 hørte alle Hørrets gårde under baroniet Vilhelmsborg, hvor også Mårslet kirke kom under i 1673 indtil den blev selvejende i 1921. Udskiftningen i Hørret fandt sted i 1785 og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere. | ||
Hørret var omkring 1800 en ganske betydelig landsby. Den havde 17 gårde. "Huse" spillede derimod en meget ringe rolle - i alt 4, og ingen af dem havde mere jord end selve hustomten. De 17 gårde lå alle ved bygaden. Bygningerne til 12 af dem eksisterede stadig i 1970'erne, de resterende 5 gårde blev udflyttet eller opgået i andre ejendomme. 3 af husene lå i østenden af byen ved nordsiden af gaden, hvor der siden er blevet placeret flere småhuse. Mellem 1840 og 1875 udstykkedes en del i de | Hørret var omkring 1800 en ganske betydelig landsby. Den havde 17 gårde. "Huse" spillede derimod en meget ringe rolle - i alt 4, og ingen af dem havde mere jord end selve hustomten. De 17 gårde lå alle ved bygaden. Bygningerne til 12 af dem eksisterede stadig i 1970'erne, de resterende 5 gårde blev udflyttet eller opgået i andre ejendomme. 3 af husene lå i østenden af byen ved nordsiden af gaden, hvor der siden er blevet placeret flere småhuse. Mellem 1840 og 1875 udstykkedes en del i de fjernereliggende områder af bymarken, men dette har som normalt ved lignende parcelleringer ikke haft nogen synlig indflydelse på byens bebyggelsesmønster. | ||
Generelt har udviklingen været præget af stor stabilitet. I midten af 1960'erne blev parcelhusbebyggelsen Storhøj etableret i den yderste del af Villagårdens mark, men ellers har ændringerne i Hørrets bebyggelsesmønster siden udskiftningen været beskedne. Det mest iøjnefaldende nye træk er det ret betydelige antal huse. De er for en dels vedkommende opført af håndværkere, men de fleste | Generelt har udviklingen været præget af stor stabilitet. I midten af 1960'erne blev parcelhusbebyggelsen Storhøj etableret i den yderste del af Villagårdens mark, men ellers har ændringerne i Hørrets bebyggelsesmønster siden udskiftningen været beskedne. Det mest iøjnefaldende nye træk er det ret betydelige antal huse. De er for en dels vedkommende opført af håndværkere, men de fleste | ||
