9.515
redigeringer
Wallensteins Skanse: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil: | [[Fil:Wallensteins Skanse ca 1870 dgb hoej oploesning.jpg|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca. 1870.]] | ||
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.145833 longitude=10.208203> | <mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.145833 longitude=10.208203> | ||
{ | { | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /> | Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /> | ||
Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Flokken af frivillige bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen<sup>1</sup>. | Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, [[Johan Brockenhuus]], stormede og erobrede den. Flokken af frivillige bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen<sup>1</sup>. | ||
Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /> | Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /> | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
===Skansen mister militær funktion=== | ===Skansen mister militær funktion=== | ||
Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. | Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende [[Viby Sogn]], men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer [[C. Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]:<br /> | ||
”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>2</sup>.<br /> | ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>2</sup>.<br /> | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /> | Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /> | ||
Der er også foregået andre ting i Skanse-området. | Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ”Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>3</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>4</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film. | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
1. Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941. | 1. Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941. | ||