5.860
redigeringer
BP-huset: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
===Indledning=== | ===Indledning=== | ||
Historien om BP-huset og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den | Historien om BP-huset og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den århusianske højesteretssagfører [[S. Storm Mortensen]]. | ||
Her faldt | Her faldt snakken på, at BP var på udkig efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet. | ||
Nu skulle der | Nu skulle der findes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle købstadskommune i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag. | ||
Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende flere uden varmt vand i hverken haner eller radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen. | Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i hverken haner eller radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen. | ||
Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en forsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolknings som [[Aarhus Kommune]]! | Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en forsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolknings som [[Aarhus Kommune]]! | ||
De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i | De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle]]-[[Skejby]]-[[Lisbjerg]] og [[Holme]]-[[Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse. | ||
===Brændevins-øen stod for fald=== | ===Brændevins-øen stod for fald=== | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] var også nedrivningsmodne. | Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] var også nedrivningsmodne. | ||
Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så [[Åboulevarden]] kunne forlænges helt ned til havnen. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader var særdeles uegnet til den hastigt stigende trafikmængde. Med | Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så [[Åboulevarden]] kunne forlænges helt ned til havnen. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader var særdeles uegnet til den hastigt stigende trafikmængde. Med ét slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene havnegade, Åboulevarden og Dynkarken/Spanien. | ||
===Omstridte arkitekter=== | ===Omstridte arkitekter=== | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent og højhus i 12-etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetoden var banebrydende. 1950ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshus gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig. | I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent og højhus i 12-etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetoden var banebrydende. 1950ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshus gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig. | ||
Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejder. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på | Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejder. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på åbrinken var en af de største udfordringer at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton. | ||
Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadrer mod gamle bygningsmurer og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Berhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser. | Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadrer mod gamle bygningsmurer og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Berhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser. | ||
