Anonym

Årstal i Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Årstal i Aarhus' historie (vis kildekode)

Versionen fra 12. sep. 2019, 12:43

5.646 bytes tilføjet ,  12. september 2019
→‎År 1850-1899
Linje 343: Linje 343:
|-
|-
| 1851 || Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør.
| 1851 || Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør.
|-
| 1852 || [[Psykiatrisk Hospital|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] også kaldet Jydske Asyl, tages i brug i [[Risskov]]
|-
|-
| 1853 || Koleraepidemien hærger Aarhus
| 1853 || Koleraepidemien hærger Aarhus
|-
|-
| 1856 || Sygehuset i Dynkarken blev indviet den 11. april og får navnet 'Aarhuus nye sygehospital'
| 1853 || En nedlagt skole i [[Dynkarken]] indrettes til koleralazaret
|-
| 1853 || H.C. Andersen besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard Herregård]] og [[Vilhelmsborg]]
|-
| 1854 || [[Frichs fabrikken]] etableres på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]
|-
| 1855 || Byen får [[Aarhus Gasværk|gaslamper]] i januar. Da der bliver tændt for gassen, har bystyret opstillet 164 gadelygter
|-
|-
| 1856 || [[Bryggeriet Ceres]] etableres på sin nuværende placering.
| 1856 || [[Sygehuset i Dynkarken]] bliver indviet den 11. april og får navnet 'Aarhuus nye sygehospital'
|-
| 1856 || [[Bryggeriet Ceres|Ceres bryggerierne]] etableres der, hvor landevejene til Silkeborg og Viborg mødes
|-
|-
| 1857 || [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]], det tredje rådhus bliver opført i årene 1856-1857 på hjørnet af Mejlgade og Domkirkepladsen - denne bygning rummer i dag Kvindemuseet
| 1857 || [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]], det tredje rådhus bliver opført i årene 1856-1857 på hjørnet af Mejlgade og Domkirkepladsen - denne bygning rummer i dag Kvindemuseet
|-
|-
| 1857 || Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol
| 1857 || Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol
|-
| 1857 || [[Bispegården]] i [[Sønder Allé]] opføres
|-
| 1857|| Byens andet rådhus på Domkirkepladsen indvies
|-
| 1859 || [[Aarhus vejviser|Aarhus Vejviser]] udkommer for første gang
|-
|-
| 1859 || [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] foran domkirken nedrives
| 1859 || [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] foran domkirken nedrives
|-
|-
| 1859 || Den første [[Aarhus vejviser]] ser dagens lys i Aarhus udgivet af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869
| 1859 || Den første [[Aarhus vejviser]] ser dagens lys i Aarhus udgivet af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869
| 1860 || Aarhus købstad tæller 11.009 indbyggere
|-
| 1862 || 2. september bliver [[Aarhus Hovedbanegård]] indviet af Frederik VII
|-
| 1862 || Jernbaneforbindelsen mellem [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus og Randers]] indvies med bl.a. Frederik VII og grevinde Danner ombord
|-
|-
|-
| 1862 || [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]
| 1862 || [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]
|-
| 1862 || Jernbaneværkstedet, senere [[Centralværkstedet|DSB's Centralværksteder]] etableres
|-
| 1862 || [[Paradisgades Skole|Paradisgades skole]] åbner 1. november
|-
| 1863 || [[Sygekassen i Aarhus|Sygekassen Aarhus]] blev stiftet som Foreningen af Haandværkere og Fabriksarbejdere til gensidig Understøttelse
|-
| 1863 || Hans Ostenfeldt Lange, senere ægyptolog, fødes
|-
| 1866 || Avisen [[Aarhus Amtstidende]] udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe
|-
| 1866 || [[N. Kochs Skole|N. Kochs skole]] hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken Sophie Lindhard, som var dens leder de første 50 år
|-
| 1866 || Den senere russiske zar Alexander III besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard]]
|-
|-
| 1866 || [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrik Chr. v. Schmidten]] kongeligt valgt borgmester
| 1866 || [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrik Chr. v. Schmidten]] kongeligt valgt borgmester
|-
| 1868 || [[Magasin du Nord]] åbner i Aarhus med adresse på [[Vestergade]] i gården ved [[Svaneapoteket]]
|-
| 1869 || [[Biblioteker i Aarhus|Aarhus Folkebibliotek]] åbner i [[Vestergade]], forløberen for [[Hovedbiblioteket]], der i 1934 flytter til [[Mølleparken]]
|-
| 1870|| Aarhus købstad tæller 15.025 indbyggere
|-
|-
| 1870 || [[Fattiggården]] på [[Vester Allé]] åbner.
| 1870 || [[Fattiggården]] på [[Vester Allé]] åbner.
|-
|-
| 1871 || [[Skolebakken]] og [[Kystvejen]] anlægges
| 1871 || [[Skolebakken]] og [[Kystvejen]] anlægges
|-
| 1871 || [[Jyllands-Posten|Jyllands Posten]] udkommer for første gang 2. oktober i daværende teaterbygning i Kannikegade, Århus og bliver trykt i Mejlgade
|-
| 1871 || [[Aarhus Oliefabrik]] stiftes under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken opføres ved Jægergårdsgade
|-
| 1871 || [[Aarhus Vandforsyning|Århus kommunes vandforsyning]] anlægges med vandforsyning fra [[aarhus Å|åen]] 8. december
|-
| 1872 || [[Forældreskolen]] på [[Marselis Boulevard]] åbner
|-
| 1872 || [[Sct. Olufs Badeanstalt]] åbner på Kystvejen 5, året efter Kystvejen blev anlagt
|-
| 1873 || [[Sankt Knuds Skole]] åbner i [[Ryesgade]]
|-
| 1873 || [[Botanisk Have]] anlægges mellem [[Eugen Warmings Vej]], [[Vestervang]], [[Langelandsgade]] og [[Den Gamle By]]
|-
|-
| 1874 || En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus
| 1874 || En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus
|-
| 1875 || Dragonkasernen i [[Vester Allé]] tages i brug. Placeringen skyldtes blandt andet at dragonerne i forvejen havde et [[Ridehuset|ridehus]] her – bygget i 1860
|-
| 1876 || [[Nordre Kirkegård|Nordre Kirkegaard]], der ligger på [[Trøjborg]], indvies som aflastning for [[Søndre Kirkegård]]
|-
| 1877 || [[Aarhus Museum]], nu [[Huset]], åbner i [[Vester Allé]] på en grund stillet til rådighed af [[Andreas Severin Weis|Andreas Severin Weis]], ejer af [[Aarhus Mølle]]
|-
| 1877 || [[Østbanegården]] opføres som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]]
|-
| 1877 || [[Garnisonssygehuset|Garnisionssygehuset]], som er en del af militærområdet, opføres i Valdemarsgade og har 114 senge
|-
| 1878 || [[Århus Jernbane Apotek]] åbner på hjørnet af [[Banegårdsgade]] og [[Ryesgade]] som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til [[Banegårdspladsen|Banegårdspladsen 8]]
|-
|-
| 1879 || En lokal byggevedtægt, der betyder, at der skal være mindst to trapper i huse på mere end to etager, indføres
| 1879 || En lokal byggevedtægt, der betyder, at der skal være mindst to trapper i huse på mere end to etager, indføres
|-
| 1880 || [[Valdemarsgades Skole]] indvies. Der var indgang til skolen fra såvel [[Valdemarsgade]] som den daværende [[Dagmarsgade]]
|-
| 1880 || Købmand [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fødes i Teglgaardsgade, nu [[Sjællandsgade]] (1880-1958)
|-
| 1881 || [[Sømandshjemmet]] indvies  i [[Havnegade]] 38
|-
| 1882 || [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted]] grundlægger landets første margarinefabrik i [[Vestergade 11]], der i 1911 bliver til OMA - Otto Mønsted Aarhus
|-
| 1882 || [[Amtssygehuset]] i [[Kroghsgade]] tages i brug 1. juli .............
|-
|-
| 1882 || [[Aarhus Amtssygehus|Det gamle amtssygehus]] opføres i årene 1880-1882
| 1882 || [[Aarhus Amtssygehus|Det gamle amtssygehus]] opføres i årene 1880-1882
|-
| 1883 || [[Aarhus Telefonselskab]] - senere [[Jydsk Telefon]] grundlægges
|-
| 1883 || [[Asylet Børnely]] i [[Asylgade]], nu [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] 12, åbner med pladser til 100 børn
|-
| 1883 || [[Frederiks Allés Skole|Frederiks Allé skole]]
|-
| 1884 || Avisen [[Demokraten]] udkommer 1. oktober og sidste gang 17. august 1974. Avisen holdt fra 1936 til lukning i 1974 til i Demokratens Bladhus på Banegårdspladsen
|-
| 1884 || Byes anden [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] indvies samme sted, da den første bygning hurtigt viste sig at være for lille
|-
| 1884 || [[Sporvogne i Aarhus|Aarhus Sporvejsselskab]] indgår i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med [[Aarhus Kommune]] om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'
|-
|-
| 1884 || En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges
| 1884 || En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges
|-
|-
| 1884 || [[Skt. Clemens Bro]] bygges
| 1884 || [[Skt. Clemens Bro]] bygges
|-
| 1885 || [[Thorups Kælder|Thorups Bodega]] åbner på Store Torv 3 i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede
|-
|-
| 1886 || [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard]] kongelig valgt borgmester
| 1886 || [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard]] kongelig valgt borgmester
Linje 385: Linje 477:
|-
|-
| 1896 || Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jorder
| 1896 || Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jorder
|-
| 1897 || Slotsarkitekt [[Thorvald Jørgensen]] opfører en ny og imponerende pavillon som afløser den første nedbrændte [[Vennelyst Pavillonen|Vennelyst Pavillon]]. Ved en brand i 1908 går denne bygning imidlertid også til grunde
|-
|-
| 1899 || [[Marselisborg Gods|Marselisborgs]] jorder indlemmes i Aarhus
| 1899 || [[Marselisborg Gods|Marselisborgs]] jorder indlemmes i Aarhus
Hhoej
5.860

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/51410"