9.515
redigeringer
Schweizerbageriet: Forskelle mellem versioner
m
omformuleringer
mNo edit summary |
m (omformuleringer) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
} | } | ||
</mapframe> | </mapframe> | ||
'''Schweizer Bageriet''' ligger på hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Brammersgade]]. | |||
===De første | ===De første bagermestre=== | ||
Bagermester [[Jørgen Peter Jørgensen]] (1863-1934) indrettede som den første et bageri i ejendommen, der var blevet opført i 1897 af murermester [[Niels Christian Borggren]]. I 1913 blev bageriet overtaget af bagermester [[Hans Alfred Ridder]] (1875-1952), der havde det til 1919. Herefter kom bagermester [[Viggo Knop]] (1891-1954) til. Han blev født i Dragstrup på Mors. Efter Knops død i 1954 havde bageriet et par turbulente år. I 1956 købte bagermester [[Ejvind Rasmussen]] (1930-2003) forretningen. Han var blevet udlært i Horsens i 1948, og i 1955 kom han til et bageri i [[Studsgade]]. Her turde han dog ikke investere i dette bageris fremtid som følge af ’Ny-Hovedgade projektet’, der endnu ikke var blevet aflyst. Derfor satsede Ejvind Rasmussen på at forsøge sig i Bruunsgade på [[Frederiksbjerg]]. Her gav han hurtigt forretningen navnet Schweizer Bageriet. | Bagermester [[Jørgen Peter Jørgensen]] (1863-1934) indrettede som den første et bageri i ejendommen, der var blevet opført i 1897 af murermester [[Niels Christian Borggren]]. I 1913 blev bageriet overtaget af bagermester [[Hans Alfred Ridder]] (1875-1952), der havde det til 1919. Herefter kom bagermester [[Viggo Knop]] (1891-1954) til. Han blev født i Dragstrup på Mors. Efter Knops død i 1954 havde bageriet et par turbulente år. I 1956 købte bagermester [[Ejvind Rasmussen]] (1930-2003) forretningen. Han var blevet udlært i Horsens i 1948, og i 1955 kom han til et bageri i [[Studsgade]]. Her turde han dog ikke investere i dette bageris fremtid som følge af ’Ny-Hovedgade projektet’, der endnu ikke var blevet aflyst. Derfor satsede Ejvind Rasmussen på at forsøge sig i Bruunsgade på [[Frederiksbjerg]]. Her gav han hurtigt forretningen navnet Schweizer Bageriet. | ||
===Konditorkager fra Schweiz=== | ===Konditorkager fra Schweiz=== | ||
Tidligere i 1800’tallet kaldte man de bagere, der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere, fordi de som | Tidligere i 1800’tallet kaldte man de bagere, der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere, fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt 10 år senere, at en schweizerbager bød sig til. | ||
Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia. | Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia. | ||