Anonym

Aarhus Svømmestadion: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=14 latitude=56.144236 longitude=10.196794>
{
  "type": "Feature",
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.196794, 56.144236] },
  "properties": {
    "marker-symbol": "swimming",
    "marker-size": "medium",
    "marker-color": "0050d0"
  }
}
</mapframe>
Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. optil 1930'erne havde man benyttet et svømmestadion i havnen. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem [[Robert Sartori]] et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for [[Aarhus Byråd]].  
Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. optil 1930'erne havde man benyttet et svømmestadion i havnen. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem [[Robert Sartori]] et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for [[Aarhus Byråd]].  


Linje 19: Linje 30:
[[Fil:Svømmestadion, gravearbejde.jpg|thumb|left|320px|Udgravning til Aarhus Svømmestadion med N. J. Fjords Gades Skole i baggrunden, juni 1966. Foto: Børge Venge]]
[[Fil:Svømmestadion, gravearbejde.jpg|thumb|left|320px|Udgravning til Aarhus Svømmestadion med N. J. Fjords Gades Skole i baggrunden, juni 1966. Foto: Børge Venge]]


Ved byrådsmødet den 28. januar 1965 blev det endelig vedtaget at opføre et svømmestadion. Byggeriet kunne derfor begynde i 1966, men i 1968 blev det store bassin blev sprængt af for stort vandtryk ved opfyldningen. Den danske OL-kandidat Ejvind Pedersen måtte derfor finde et andet sted at træne til de Olympiske Lege. Den 20 maj 1969 kunne man endelig åbne, og idrætsfolk og skolebørn fra de nærliggende skoler var inviteret til at være de første, der benyttede det nye anlæg.  
Ved byrådsmødet den 28. januar 1965 blev det endelig vedtaget at opføre et svømmestadion. Byggeriet kunne derfor begynde i 1966, men i 1968 sprang det store bassin grundet et for stort vandtryk ved opfyldningen. Den danske OL-kandidat Ejvind Pedersen måtte derfor finde et andet sted at træne til de Olympiske Lege. Den 20 maj 1969 kunne man endelig åbne, og idrætsfolk og skolebørn fra de nærliggende skoler var inviteret til at være de første, der benyttede det nye anlæg.  


I 1972 blev det besluttet at bygge en overdækning over det åbne bassin, så det kunne bruges flere måneder om året. Der blev derfor bygget en boblehal, som kunne sættes over det store bassin, når det var nødvendigt. Den blev taget i brug første gang i oktober 1973. Boldspilhallen, en rødstensbygning i 3 etager, der indeholder både aula og omklædningsfaciliteter for svømmestadion, er også opført i 1972 og er tegnet af ingeniørfirmaet Cowiconsult.
I 1972 blev det besluttet at bygge en overdækning over det åbne bassin, så det kunne bruges flere måneder om året. Der blev derfor bygget en boblehal, som kunne sættes over det store bassin, når det var nødvendigt. Den blev taget i brug første gang i oktober 1973. Boldspilhallen, en rødstensbygning i 3 etager, der indeholder både aula og omklædningsfaciliteter for svømmestadion, er også opført i 1972 og er tegnet af ingeniørfirmaet Cowiconsult.