9.515
redigeringer
Fredensgade 36: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...) |
mNo edit summary |
||
| (4 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Fredensgade 36''' bliver også kaldt ''Bispegården''. Den ligger på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Sønder Alle]]. | '''Fredensgade 36''' bliver også kaldt ''Bispegården''. Den ligger på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Sønder Alle]]. | ||
[[Fil:Bispegården, 1930, e. a. ebbesen.jpg| | [[Fil:Bispegården, 1930, e. a. ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Bispegården i [[Fredensgade]] i 1930]] | ||
Bispegården stod færdig i 1858. Den er tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. Martens havde i 1844 opført nogle nye avlslænger på [[Vilhelmsborg]]. Byggeriet var betalt af [[Frederik Christian Willemoes]], som var herredsfoged for Hads og Ning herred som Aarhus går under. Den fungerede både som herredsfogedkontor og privatbolig for herredsfogden. Willemoes holdt til i bygningen frem til 1886. | Bispegården stod færdig i 1858. Den er tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. Martens havde i 1844 opført nogle nye avlslænger på [[Vilhelmsborg]]. Byggeriet var betalt af [[Frederik Christian Willemoes]], som var herredsfoged for Hads og Ning herred som Aarhus går under. Den fungerede både som herredsfogedkontor og privatbolig for herredsfogden. Willemoes holdt til i bygningen frem til 1886. | ||
Bygningen var blevet solgt til Stiftsøvrigheden i 1883 og efter Willemoes flyttede ud i 1886 blev bygningen brugt til bispeembedet. I den anledning blev bygningen indrettet af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I 1886 blev der også tilføjet en galvkarnap mod ved af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]]. I 1915 blev huset forhøjet til to etager af [[Sophus Frederik | Bygningen var blevet solgt til Stiftsøvrigheden i 1883 og efter Willemoes flyttede ud i 1886 blev bygningen brugt til bispeembedet. I den anledning blev bygningen indrettet af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]]. I 1886 blev der også tilføjet en galvkarnap mod ved af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1915 blev huset forhøjet til to etager af [[Sophus Frederik Kühnel]]. | ||
I 1964 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisation. De havde oprindeligt planer om at rive bygningen ned for at kunne udvide [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]]. Dette blev dog ikke til noget og bygningen blev lejet ud til Poul Jensen, som købte den i 1979. Fra 2010 har bygningen været lejet ud til [[FOF]], som stadig holder til i bygningen. | I 1964 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisation. De havde oprindeligt planer om at rive bygningen ned for at kunne udvide [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]]. Dette blev dog ikke til noget og bygningen blev lejet ud til Poul Jensen, som købte den i 1979. Fra 2010 har bygningen været lejet ud til [[FOF]], som stadig holder til i bygningen. | ||
<big>Se også</big> | <big>Se også</big> | ||
---- | ---- | ||
*[[Aarhus Bispegård]] | *[[Aarhus Bispegård]] | ||
== | ==Fredensgade 36 på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fredensgade+36 Fredensgade 36]}} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
*”Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by Århus” udgivet af Magistratens 2. Afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring fra 1984 | *”Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by Århus” udgivet af Magistratens 2. Afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring fra 1984 | ||
| Linje 21: | Linje 22: | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||