786
redigeringer
Jægergården: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
Kurtl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurtl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere og som aftægtbolig for enker og pensionerede forvaltere fra Marselisborg gods. I slutningen af 1790'erne blev den traktørsted. Omkring 1833 blev bindingsværksbygningen nedrevet og erstattet af en smuk, grundmuret bygning i empirestil. Den husede 1833-1845 stiftsamtets kontor. | Den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere og som aftægtbolig for enker og pensionerede forvaltere fra Marselisborg gods. I slutningen af 1790'erne blev den traktørsted. Omkring 1833 blev bindingsværksbygningen nedrevet og erstattet af en smuk, grundmuret bygning i empirestil. Den husede 1833-1845 stiftsamtets kontor. | ||
I 1843 udskiltes | Jægergården har haft flere ejere og beboere, blandt andre amtsrådsmedlem [[Caspar Peter Rothe Ingerslev|C.P.R. Ingerslev]], stiftamtmændene [[Carl Gustav Rosenørn]] og [[Jens Andreas Graah]], kammerherre Wichfeldt, og købmand [[Andreas Malling]]. | ||
I 1843 udskiltes Jægergården fra Marselisborg og i 1857 solgtes den til fabrikanten og politikeren [[Mads Pagh Bruun]] (1809-1884). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af [[Frederiksbjerg]]. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på [[Centralværkstedet|Centralværkstedsområdet]], og i 1910 blev den nednevet. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
