Anonym

Aarhus Byråd: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Aarhus Byråd (vis kildekode)

Versionen fra 2. maj 2019, 14:44

73 bytes tilføjet ,  2. maj 2019
→‎Aarhus Borgerrepræsentation
Linje 12: Linje 12:


===Aarhus Borgerrepræsentation===
===Aarhus Borgerrepræsentation===
I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus at vælge, hvem der skulle sidde i '''Borgerrepræsentationen'''. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var kun den velhavende del af befolkningen, der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.  
Borgerrepræsentationer afløste i 1837 de eligerede borgere. Det lyder fornemt, men i praksis var der tale om, at magistraten foreslog nogle kandidater, som borgerne kunne vælge imellem. Magistraten bestod af en kongevalgt borgmester, der dog i de større byer som Aarhus var flankeret af en eller flere borgerlige rådmænd, men de var valgt eller godkendt af staten.


I 1857 fik byen nyt [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt Borgerrepræsentationen til i et ældre [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] på [[Store Torv]].
Borgerrepræsentationerne var et lille skridt mod demokratiet. Meget lille. Valgret blev kun givet til mænd, der enten havde grundejendom af en vis værdi eller var selvstændige erhvervsudøvere, det vil sige havde borgerskab. Vælges kunne man kun, hvis man betalte tilpas meget i næringsskat.
 
Valget foregik i mange år på byens gamle [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], som dengang lå placeret umiddelbart foran [[Domkirken]]. Selve valghandlingen strakte sig over to dage. I Aarhus skulle der vælges 15 mænd til at styre byen sammen med embedsmændene i magistraten.  
 
I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.
 
Det fik ikke folk til at flokkes på valgdagene. I 1840 var 15 procent af de stemmeberettigede mødt frem for at stemme, i 1848 – der ellers var det år, de store borgerlige revolutioner rullede hen over Europa, og folk overalt gik på barrikaderne for deres politiske rettigheder – var det kun 8 procent.


I 1838 blev der for første gang stemt om, hvem der skulle sidde i Borgerrepræsentationen. Specielt håndværkere og købmænd ville ikke længere finde sig i, at embedsmænd og få særligt udvalgte mænd bestemte fordelingen af byens indtægter og udgifter. De ville have indflydelse, og det fik de også – altså de rigeste af dem. Kong [[Frederik VI]] bakkede op om en omorganisering af den lokale administration og tillod i den forbindelse også, at man gjorde de første tilnærmelser til folkestyret.  
I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.  


En forudsætning for at stille op og stemme til valg var, at man var grundejer og en stor skatteyder, og så skulle man også være en mand. Valget foregik i mange år på byens gamle [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], som dengang lå placeret umiddelbart foran [[Domkirken]]. Selve valghandlingen strakte sig over to dage. I Aarhus skulle der vælges 15 mænd til at styre byen sammen med embedsmændene i magistraten.  
I 1857 fik byen nyt [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt Borgerrepræsentationen til i et ældre [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] på [[Store Torv]].


[[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] med den samlede administration på deres årlige udflugt til [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]] i 1899.]]
[[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] med den samlede administration på deres årlige udflugt til [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]] i 1899.]]
SBC
1.778

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/49231"