525
redigeringer
Gartnernes salgsauktion i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Gartnernes salgsauktion i Aarhus (vis kildekode)
Versionen fra 27. sep. 2012, 19:25
, 27. september 2012gadelink
Trine (diskussion | bidrag) |
Klan (diskussion | bidrag) m (gadelink) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
[[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner. | [[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner. | ||
Uret er udstillet på Det Danske Gartnerimuseum. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]] | Uret er udstillet på Det Danske Gartnerimuseum. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]] | ||
Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i Gebauersgade 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1). | Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i [[Gebauersgade]] 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1). | ||
Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1). | Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1). | ||
I en artikel i | I en artikel i [[Århus Stiftstidende]] fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1). | ||
Ifølge Ole Wiberg, der fungerede som auktionarius ved Gartnernes Salgsauktion fra 1967, er der siden dengang sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen. | Ifølge Ole Wiberg, der fungerede som auktionarius ved Gartnernes Salgsauktion fra 1967, er der siden dengang sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen. | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
== Udvidelse og flytning til Finlandsgade == | == Udvidelse og flytning til Finlandsgade == | ||
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem Finlandsgade, Helsingforsgade, Aabogade og Paludan Müllers Vej (6). | På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (6). | ||
Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (6). | Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (6). | ||