5.862
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
I 1901 standsede Ramsing fabrikken, men et par år senere blev den købt af fabrikant [[Frits Georg Clausen]] (1871-1927). Han ejede i forvejen [[P. Chr. Petersens Sukkervarefabrik]], som han havde omdøbt til ”P. Chr. Petersens Eftf.”. Han slog alle sine aktiviteter med produktion og handel sammen i én virksomhed, som fik til huse i [[Klostergade]] 32-34. Ved opkøb af nabogrunde og gentagne tilbygninger i årene frem til 1922-23 voksede fabrikken ud til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken blev leveringsdygtig i alle former for chokolade- og sukkervarer, inklusive mange forskellige produkter indeholdende tørret frugt. Clausen udviklede også sin egen chokoladetype kaldet ”Danica”, som blev en stor salgssucces. I 1913 var der 325 ansatte på fabrikken, og senere voksede antallet til omkring 400, heraf mange under 18, med et stort flertal af piger. | I 1901 standsede Ramsing fabrikken, men et par år senere blev den købt af fabrikant [[Frits Georg Clausen]] (1871-1927). Han ejede i forvejen [[P. Chr. Petersens Sukkervarefabrik]], som han havde omdøbt til ”P. Chr. Petersens Eftf.”. Han slog alle sine aktiviteter med produktion og handel sammen i én virksomhed, som fik til huse i [[Klostergade]] 32-34. Ved opkøb af nabogrunde og gentagne tilbygninger i årene frem til 1922-23 voksede fabrikken ud til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken blev leveringsdygtig i alle former for chokolade- og sukkervarer, inklusive mange forskellige produkter indeholdende tørret frugt. Clausen udviklede også sin egen chokoladetype kaldet ”Danica”, som blev en stor salgssucces. I 1913 var der 325 ansatte på fabrikken, og senere voksede antallet til omkring 400, heraf mange under 18, med et stort flertal af piger. | ||
Efter Clausens død blev fabrikken videreført af et familieaktieselskab, men i 1950’erne begyndte afsætningen at gå tilbage, bl.a. som følge af høje afgifter og skærpet konkurrence. Fabrikken havde siden mellemkrigstiden forsømt at tilpasse sig udviklingen i detailhandelen i retning af kædesalg og mærkevarer. I et forsøg på at vende udviklingen lavede fabrikken store investeringer i nye maskiner, tog navneændring til Aida A/S, efter et produktmærke i 1930’erne, og skar arbejdsstyrken ned til 200 ansatte. Det reddede ikke fabrikken fra at træde i likvidation i juni 1967, men | Efter Clausens død blev fabrikken videreført af et familieaktieselskab, men i 1950’erne begyndte afsætningen at gå tilbage, bl.a. som følge af høje afgifter og skærpet konkurrence. Fabrikken havde siden mellemkrigstiden forsømt at tilpasse sig udviklingen i detailhandelen i retning af kædesalg og mærkevarer. I et forsøg på at vende udviklingen lavede fabrikken store investeringer i nye maskiner, tog navneændring til Aida A/S, efter et produktmærke i 1930’erne, og skar arbejdsstyrken ned til 200 ansatte. Det reddede ikke fabrikken fra at træde i likvidation i juni 1967, men neger- eller skumbolleproduktionen havde været så vellykket, at det blev besluttet at fortsætte den. Komplekset i Klostergade / Klosterport blev solgt, og fabrikken flyttede til Hasselager. Da fabrikken brændte ned i 1985 blev produktionen flyttet til Skanderborg hvor fabrikken befinder sig endnu. Selskabet hedder i nutiden ”Elvirasminde”, mens flødedebollerne kendes under navnet ”Samba”. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== |
redigeringer