Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|350px|thumb|right|Rudolf Frimodt Clausen]]

'''Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen''' var et arkitektfirma, der stod bag tegningerne til et væld af ejendomme i og omkring Aarhus.

Arkitektfirmaet blev stiftet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]] og [[Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967)|Ejnar Høvring Nielsen]] i 1925. De var kompagnoner fra dette år og frem til 1950, hvor Frimodt Clausens døde. Høvring Nielsen førte herefter firmaet videre alene.

Frimodt Clausen havde etableret sig som arkitekt i Aarhus allerede i 1889, hvor han fik egen tegnestue. Han var desuden medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===

Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i 1891 blev han arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[Henrik Nicolai Clausen (1793-1877)|H.N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

[[Fil:000205441.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50-års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur bar præg af, at bygningernes ydre forsøgte at udtrykke deres funktion. [[Otto Mønsteds Margarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten.

Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses hos flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpiller. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses blandt andet ved [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil - den funktionalistiske og meget minimalistiske stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængelige digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1891, [[Aarhus Oliefabrik]] (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirke Plads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].  

[[Fil:Tagenhus 2015.JPG|350px|thumb|right|[[Tagenhus]] ved [[Skt. Pauls Kirkeplads]] maj 2015]]

Ejnar Høvring Nielsen var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Skt. Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N.K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]] og [[Jyllands Allé]], en karré på [[Aldersrovej]], chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]] samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og andre firmaer samt beboelsesejendomme.

: - [[Skt. Pauls Gade]]: [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

: - Skovvejen, villa for konsul Carl V.D. Hude

: - [[Skovvejen]], villa for bankdirektør [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg|L.R. Byberg]]

: - Fiskergade metodist-mødesal

: - [[Marselis Boulevard 11]], villa