5.862
redigeringer
Havnearbejdere: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Lastning og losning
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
I tidligere tider var arbejdet på skibet organiseret således, at den ledende havnearbejder eller ’lugemanden’ koordinerede arbejdet i lasten med kranen på kajen. Navnet afspejler hans plads ved skibets lasteluge, hvorfra han havde overblik over lastrummet og samtidig havde visuel kontakt til kranføreren. Det var ofte ældre eller nedslidte havnearbejdere, der fik tjansen som lugemand. Andre positioner var jobbet som ’winchman’ – dvs. den der styrede et damp- eller hånddrevet spil om bord, hvis skibet havde et. Pladsen som winchman blev ofte besat af tidligere søfolk, der havde prøvet at køre kranen i deres tidligere virke, eller af erfarne havnearbejde. Et andet skånejob var ’vognsætteren’, der sørgede for at de hestetrukne godsvogne stod rigtigt på kajen i forhold til losning af lasten. Han sørgede desuden for at hestene forholdt sig rolige under arbejdet. | I tidligere tider var arbejdet på skibet organiseret således, at den ledende havnearbejder eller ’lugemanden’ koordinerede arbejdet i lasten med kranen på kajen. Navnet afspejler hans plads ved skibets lasteluge, hvorfra han havde overblik over lastrummet og samtidig havde visuel kontakt til kranføreren. Det var ofte ældre eller nedslidte havnearbejdere, der fik tjansen som lugemand. Andre positioner var jobbet som ’winchman’ – dvs. den der styrede et damp- eller hånddrevet spil om bord, hvis skibet havde et. Pladsen som winchman blev ofte besat af tidligere søfolk, der havde prøvet at køre kranen i deres tidligere virke, eller af erfarne havnearbejde. Et andet skånejob var ’vognsætteren’, der sørgede for at de hestetrukne godsvogne stod rigtigt på kajen i forhold til losning af lasten. Han sørgede desuden for at hestene forholdt sig rolige under arbejdet. | ||
I tidligere tider foregik losning og lastning ved, at havnearbejderne først byggede et stillads i niveau med skibets ræling op på kajen, således at lasten kunne bæres fra skibet og ned på kajen eller vognen. Ved lastning og losning af smørdritler (tønder med smør) foregik arbejdet på en sliske, der kunne stikkes gennem en lasteluge i | I tidligere tider foregik losning og lastning ved, at havnearbejderne først byggede et stillads i niveau med skibets ræling op på kajen, således at lasten kunne bæres fra skibet og ned på kajen eller vognen. Ved lastning og losning af smørdritler (tønder med smør) foregik arbejdet på en sliske, der kunne stikkes gennem en lasteluge i skibets sider. På samme vis kunne trælaster losses og lastes gennem lasteluger i skibssiden, hvorved man undgik den besværlige vej op over rælingen. Typisk havde skibe med trælast også dækslast, dvs. at en yderligere trælast var stuvet på dækket. Til kul og andre bulklaster brugtes tønder og spande til at bære i, indtil de første kraner dukkede frem. | ||
====Kraner og mekanisering==== | ====Kraner og mekanisering==== | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
====Containere==== | ====Containere==== | ||
Den næste revolution i håndteringen af gods skete så småt i løbet af 1960'erne, hvor [[Containere på Aarhus Havn|containerteknikken]] efterhånden vandt udbredelse. Ved at stuve gods i store kasser (containere) kunne håndteringen effektiviseres i hidtil uset grad. Standardiseringen med containerformatet fik stor betydning for hele transportbranchen, da skibe, kraner, gods- og lastvogne kunne håndtere fragten ’seamless’ – dvs. uden omladning eller anden tilpasning undervejs fra leverandør til modtager. Udviklingen kulminerede i åbningen af | Den næste revolution i håndteringen af gods skete så småt i løbet af 1960'erne, hvor [[Containere på Aarhus Havn|containerteknikken]] efterhånden vandt udbredelse. Ved at stuve gods i store kasser (containere) kunne håndteringen effektiviseres i hidtil uset grad. Standardiseringen med containerformatet fik stor betydning for hele transportbranchen, da skibe, kraner, gods- og lastvogne kunne håndtere fragten ’seamless’ – dvs. uden omladning eller anden tilpasning undervejs fra leverandør til modtager. Udviklingen kulminerede i åbningen af [[Containere på Aarhus Havn|Containerterminalen]] i 1970, som løbende blev udbygget op gennem 1980'erne og 1990'erne. | ||
Omkring 1980 var containerteknikken en fast bestanddel af havnen og ca. 80 pct. af godsmængden blev derfor udelukkende flyttet i containere af havnens kraner og andre maskiner. Det manuelle arbejde var derfor på kraftig retur, hvilket afspejlede sig i antallet af havnearbejdere. I midten af 1960’erne havde Havnearbejdernes Fagforening ca. 700 medlemmerne, hvilket var reduceret til omkring 300 i starten af 1980’erne, selvom mængden af gods i samme periode steg kraftigt. | Omkring 1980 var containerteknikken en fast bestanddel af havnen og ca. 80 pct. af godsmængden blev derfor udelukkende flyttet i containere af havnens kraner og andre maskiner. Det manuelle arbejde var derfor på kraftig retur, hvilket afspejlede sig i antallet af havnearbejdere. I midten af 1960’erne havde Havnearbejdernes Fagforening ca. 700 medlemmerne, hvilket var reduceret til omkring 300 i starten af 1980’erne, selvom mængden af gods i samme periode steg kraftigt. | ||
