9.515
redigeringer
Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn: Forskelle mellem versioner
Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn (vis kildekode)
Versionen fra 26. mar. 2019, 10:11
, 26. marts 2019ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Arbejder-spare og laanekassen ca 1904.jpg|300px|thumb|right|Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn's bygning i Østergade. Ca. 1904.]] | [[Fil:Arbejder-spare og laanekassen ca 1904.jpg|300px|thumb|right|Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn's bygning i Østergade. Ca. 1904.]] | ||
'''Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn''' var et pengeinstitut grundlagt i 1874. Sparekassen levede sin første tid i en lille bagstue i [[Østergade]]. Det var en kreds af småfolk der lagde grunden for | '''Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn''' var et pengeinstitut grundlagt i 1874. Sparekassen levede sin første tid i en lille bagstue i [[Østergade]]. Det var en kreds af småfolk der lagde grunden for sparekassens virke. Det var ydmyge rammer, og til en begyndelse var sparekassens første formand såmænd også kasserer, mens det øvrige arbejde fordeltes mellem de andre, i øvrigt ubetalte, bestyrelsesmedlemmer. | ||
Sparekassen søgte primært mod kredse hvor arbejderne og småmændene hørte til. De første åringer gik det så som så med bankforretningen, og udlånsdelen var ikke stor, da der ikke var så meget at låne ud af. Tilliden og troen til sparekassen voksede efterhånden, og det ikke mindst fordi sparekassen havde interesse i at skabe en institution hvor småfolk kunne låne få kroner når det virkelig gjaldt, i stedet for at det var nødvendigt med et besøg hos pantelåneren. | Sparekassen søgte primært mod kredse hvor arbejderne og småmændene hørte til. De første åringer gik det så som så med bankforretningen, og udlånsdelen var ikke stor, da der ikke var så meget at låne ud af. Tilliden og troen til sparekassen voksede efterhånden, og det ikke mindst fordi sparekassen havde interesse i at skabe en institution hvor småfolk kunne låne få kroner når det virkelig gjaldt, i stedet for at det var nødvendigt med et besøg hos pantelåneren. | ||