Slet: Forskelle mellem versioner

== Historie ==

Den gamle bondebys mønster ses nemt. Bygaden var [[Sletvej]] fra de nuværende vestligste huse inden for bygrænsen i vest til Øster­gård i øst. Her lå i begyndelsen af 1800-tallet byens 10 gårde og halvt så mange "huse" i en kompakt bebyggelse, der i langt overvejende grad var placeret nord for Sletvej. En enkelt gård synes at have været udflyttet  tidligt, men i øvrigt satte udflytningen næppe ind før efter midten af 1800-tallet. I 1875 var antallet af gamle gårdkomplekser ved bygaden svundet ind til 4. Sam­tidigt var der så småt begyndt en udvikling i nordøstspidsen af "Trekanten". Fra omkring århundredskiftet og indtil 1. verdenskrig  bredte den sig  videre ved landevejen og op langs [[Ellemosevej]].  

Denne bebyggelse rummede en del service, og baggrunden for den skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. Fra omkring 1920 flyttede udviklingen til østsiden af [[Chr. X's Vej]], hvor den fortsatte efter krigen, samtidigt med at tyngdepunktet flyttede til Ellemosevej. Der var hovedsageliq tale om beboelsesbyggeri, men i beskeden skala. Den boligbebyggelse, der er vokset op i den sydvestlige og sydligste del af bymarken, har ikke berørt selve Slet. Derimod har udbygningen af industriområdet nord for Sletvej-[[Slet Møllevej]] betydet, at de sidste af bondebyens gårde er forsvundet, eller at jord og bygninger er blevet adskilt, hvorefter bygningerne anvendes til ikke-landbrugsformål.

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

Der er kun ringe beplantning i byen, men langs Sletvejs nordside findes en smuk træbevoksning.

==== Bygning og erhverv: ====

Bebyggelsen langs Sletvej er resterne af den gamle landsby; her ligger der endnu ved nordsiden gårdbygninger. Den øvrige bebyggelse er hovedsagelig beboelseshuse, men der findes også enkelte erhvervsbygninger. Vestsiden af Chr. X's Vej har stationsbypræg, mens østsiden er en typisk landevejsrandbebyggelse fra bilismens tid. Ellemosevej er af mere blandet karakter, østsiden er ren beboelse, repræ­senterende et langt tidsspand, vestsiden - som kun delvis er udfyldt - domine­res af  

offentligt byggeri.

Der var i 1974 4 landbrug, heraf 1 gartneri. To ejendomme tjente offentlig virksomhed og 7 industri og service, delvis i kombination med beboelse. Resten var ren beboelse. Slet er således en decideret husby, men med indslag af privat og offentlig virksomhed. Målt efter antal arbejdspladser var privat service vigtigste erhvervssektor, men spillede ikke nogen stor rolle.