Anneksskolen: Forskelle mellem versioner

Anneksskolen blev indviet på [[Rudolfsgårdsvej]] i [[Viby]] i 1973. Skolen skulle fungere som aflastningsskole for Søndervangskolen. Anneksskolen blev lukket i 1983.

De tre store boligkomplekser Kjærslund, Søndervangen og Rosenhøj samt et villakvarter blev alle bygget fra 1968-70. Skolen til dette nye og store boligområde blev Søndervangskolen, der blev bygget i samme periode.

Da Viby kom ind under Aarhus kommune ved den store kommunesammenlægning i 1970, blev man klar over, at der var problemer med både skole- og fritidsfaciliteter i området. Søndervangskolen var bygget til 800 elever men rummede snart 1200. Skolen og forældrene var meget forståeligt utilfredse med tingenes tilstand. Noget måtte gøres.

I 1972 fravalgte man en skole i Grøfthøjområdet, som delvis aflastning for Søndervangskolen til fordel for en udbygning af skolen, idet man mente, at det var uheldigt, at eleverne skulle krydse den stærkt befærdede Skanderborgvej. Man byggede to kantiner, som så midlertidigt blev brugt til 4 klasselokaler. Men det løste ikke problemerne.

Den 10. august havde Aarhus Stiftstidende en stor artikel om ”Jumbo-skoler”, hvori man blandt andet beskrev skolens problemer. I skolevæsenet var der flere ideer, blandt andet en pavillonskole.

Den 25. januar var der et orienterende møde med forældrene på Søndervangskolen med blandt andet rådmand Thorkild Simonsen, hvor man orienterede om mulighederne for en aflastning.

Nu afhang det af, om boligministeriet i København ville godkende ordningen, da skolen jo lå i et industrikvarter, og Thorkild Simonsen og Olaf P. Christensen tog i midten af februar til hovedstaden. Den 17. februar 1973 kunne man så i avisen læse, at man havde fået dispensationen for 10 år til at oprette en skole til 3-400 elever. I samme artikel kom navnet på det private firma frem: Bruun og Sørensen.

Lærer ved Katrinebjergskolen – og træner af AGF's førstehold – Kaj Martin Christensen blev udpeget som skoleinspektør i juli måned og ansættelse af lærerne påbegyndt.

 

Fra skoleårets start i august 1974 blev lærer Henning Laursen, Katrinebjergskolen ansat som viceskoleinspektør på Anneksskolen. Samtidig valgtes et nyt skolenævn: regnskabschef Georg Møller, fru Birgit Svane-Jensen, cf. assistent Finn Rodian Christensen og direktør Mogens Mørch Secher. Fra byrådet deltog Hanne Andersen.

 

===Overflytning til Læssøesgades skole efter 6. klasse===

Der var flere møder med forældrene, og det endte med, at et stort flertal tilsluttede sig til planen om, at eleverne efter 6. kl skulle starte på Læssøesgades Skole.

 

Tidspunktet for skolens lukning i 1983 var jo velkendt, og i avisen i oktober måned 1981 kunne man læse, at en kreds med blandt andet rådmand Axel Handevith-Haar og rektor for Århus seminarium K. Nymann Madsen arbejdede på at starte et privat gymnasium, som skulle have lokaler i den engang tomme Anneksskoles bygninger. Det lykkedes som bekendt ikke.

Anneksskolen lukkede helt som planlagt ved sommerferiens start i juni måned 1983. Dagen blev markeret med den traditionelle rundboldkamp mellem elever og lærere og afsyngelse af skolens faste sommerferiesang, som en af skolens lærere havde lavet flere år tidligere. Men så ”spiste man skolen”, idet en lokal bager havde lavet en kage som – i mere eller især i mindre grad - skulle ligne skolen. Endelig sendte eleverne hver en ballon op, og som de forsvandt i horisonten, forsvandt en ikke helt almindelig skole fra Århus Skolevæsen.

Der blev etableret en asfaltbelagt legeplads på en lejet grund ved Karstens Bogbinderi, som var nabofirmaet. Desværre lå den direkte ned til Odderbanen. Derfor måtte skolen hasteopsætte et gammeldags snehegn, for at forhindre ulykker med toget, som ofte drønede forbi. Alligevel måtte der være flere gårdvagter, for børn er jo børn, og en fodbold, der røg over det ca. 1 meter høje hegn, skulle jo hentes.

Men et par år senere blev der, efter godt samarbejde med Viby Omegns Boligselskab, hvis regnskabschef Georg Møller var formand for skolenævnet, etableret en idrætsplads på et parkeringsområde, der lå mellem lejlighederne i Rosenhøj og selve skolen. Pladsen havde en mindre fodbold- og basketballbane belagt med gummiasfalt, springgrav og løbebane til atletik. Forunderligt nok fik skolen lov til at lave to omklædningsrum med brusebad i kælderen, selvom der ikke var vinduer. Der var dog etableret en nødudgang gennem skolens kælderrum. Selve indgangen til omklædningsrummene var en udvendig kældertrappe.

Skolen valgt at afholde skolefesterne i skolens egne lokaler, selvom man jo sagtens kunne have lånt Søndervangskolens aula, som nok var mere velegnet. Men man ville gerne have festen i skolens egne lokaler, selvom det var upraktisk. Men netop det upraktiske og overfyldte skabte en vis ånd mellem skole, lærere og forældre. Man tog problemer i en stiv arm.