Storenor: Forskelle mellem versioner

Landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Malling Sogn]].

[[Fil:Storenor 556.jpg|300px|thumb|right|Lillenorvej 50, Storenor. Nordlængen set fra nordøst. Ejendommen er fra 1875. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]

 

 

Storenors bebyggelseskerne svarer meget nær til den "oprindelige" landsby. Den havde 7 gårde, af hvilke de 6 lå, hvor nu kernens 4 gårde og to beboelseshuse ved bygadens nordside er placeret. Den 7. må have ligget i tilslutning hertil, men udflyttedes meget tidligt, formentlig i forbindelse med udskiftningen i 1783. De to beboelseshuse ([[Storenorvej]] 13 og 21) er stuehusene til de to resterende nu nedlagte gårde matr.nr. 12 og 14. Udover gårdene rummede den gamle by to "huse", begge med en lille jordlod i den fjernere del af bymarken. Den ene flyttede ud i slutningen af 1800-tallet, og begge steder i byen er nu forsvundet. I øvrigt har der ingen udflytning fundet sted. I modsætning hertil har udstykning og sammenlægning af jorderne spillet en ganske betydelig rolle. Parcelleringen fandt i første omgang sted i 3. fjerdedel af 1800-tallet, da der oprettedes et antal mindre ejendomme på gårdenes perifere marker, bl.a. deres strandlodder. <br />

I mellemkrigstiden og tiden derefter er fulgt en ny fase, hvor de fraparcellerede strandlodder har dannet basis for etableringen af hovedparten af [[Ajstrup Strand]] sommerhusområde. Denne udvikling har dog kun svagt berørt Storenor by. Derimod har naboskabet med den ekspanderende proprietærgård [[Norslund]] haft stor indvirkning ved dennes omfattende jordkøb og dermed forbundne gårdnedlæggelser. Det er en følge af disse handler, at de to gamle gårde matr.nr. 12 og 14 er reduceret til beboelseshuse.

 

Storenors kompakte kerne repræsenterer den gamle landsby, de øvrige ejen­domme er udvikling efter midten af 1800-tallet. Afstanden til Lillenor har altid været kort, og i dag er de to byer vokset sammen. Bebyggelsens karakter lader dog ingen tvivl om, hvor grænsen går mellem de to på [[Norsmindevej]]. Den  er sammenfaldende med det juridiske skel. Mod vest er [[Korskildegård]], [[Lille­norvej]] 50, inkluderet i Storenor, som den siden udflytningen i midten af 1870'erne tilhører bebyggelsesmæssigt, juridisk er den en del af Lillenor. Den næ­re sammenhæng mellem Lillenor og Storenor kommer også til udtryk i ejerlav­ fællesskab, der må tolkes som tegn på gammel indbyrdes markblanding.  

 

Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 1]].

Den ligger for hovedpartens vedkommende i en lille øst-vestgående lavning i det stærkt kuperede moræne-terræn bag israndslinien [[Horsens]]-[[Malling]]-[[Moesgård]]. Fra den østlige udkant af byen falder landet mod havet, og herfra er der imponerende udsigt mod det åbne vand og [[Norsminde Fjord]].

Beplantningen er for landsbyen som helhed ret stærkt fremtrædende med specielt vægt lagt på trælinier og trægrupper. Landsbyen har et enkelt vandområde. nemlig et gadekær med fine omgivelser, der betyder et miljømæssigt plus til landsbyen.

Der er 6 landbrug, og Storenor er således en decideret landejendomsby, hvad der er i overensstemmelse med det visuelle indtryk, især på Storenorvej, der domineres stærkt af gårde, og ligeledes at landbrug er eneste lokale erhverv.

 

Norsmindevej er en ret trafikeret bivej, men med en perifer placering i forhold til bebyggelsen. Det resterende vejnet har kun en mere lokaltrafikal betydning. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget med et fint forløb igennem bebyggelsen (Storenorvej). Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt, og fortove eksisterer ikke.  

| Indbyggertal || 40

| Antal bygninger || 36 bygninger fordelt på 12 ejendomme

| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 8

| Særkende for landsbyen/ || Storenor er grupperet i øverste klasse. Det skyldes dels høj kvalitet af en række miljømæssige faktorer, uden at der på noget område er tale om det exceptionelle, og dels samspil mellem faktorerne. Blandt disse kvaliteter skal anføres kompakt bebyggelseskerne med bondebykarakter, adskillige arkitektonisk gode bygninger, ret fyldig bevoksning med adskillige vejtræer, slynget gadeforløb med små niveauforskelle, kuperet terræner og fin ud­ sigt. Til den negative side kan fremføres den betydelige gennemgående trafik ad Norsmindevej, som dog kun berører en perifer del af byen.

[[Kategori: Det 19. århundrede]]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]