3.232
redigeringer
Gl. Harlev: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Byen ligger i krydsningspunktet mellem Harlev Kirkevej og Harlev Møllevej, Stallinggårdvej og Højbyvej. Hvor vejene mødes, danner de en lille åben plads. Den kan have fungeret som forte, men det er ikke nogen egentlig forteplads, bebyggelsen er og har ikke tidligere været organiseret om en plads, men følger fra gammel tid vejnettet. Lignende kan siges om pladsen ved dammen i den mod satte ende af landsbyen. | Byen ligger i krydsningspunktet mellem Harlev Kirkevej og Harlev Møllevej, Stallinggårdvej og Højbyvej. Hvor vejene mødes, danner de en lille åben plads. Den kan have fungeret som forte, men det er ikke nogen egentlig forteplads, bebyggelsen er og har ikke tidligere været organiseret om en plads, men følger fra gammel tid vejnettet. Lignende kan siges om pladsen ved dammen i den mod satte ende af landsbyen. | ||
==== Udviklingen betød mistede gårde ==== | |||
Gl. Harlev har gennemløbet en ret atypisk udvikling. Byen bestod omkring 1800 foruden kirke og rytterskole af 7 gårde, to bolsteder og en håndfuld huse, placeret omtrent som bebyggelsen i dag, de to bolsteder og 3 af gårdene langs vestsiden af Harlev Kirkevej, de resterende 4 gårde langs østsiden. Der boede også husmændene med undtagelse af en enkelt, der havde en lille lod langs Højbyvej ved skolen. | |||
Inden 1875 var det ene bolsted og to af gårdene flyttet ud. Men allerede før 1850 forsvandt 3 gårde ved, at de købtes af den tilstødende proprietærgård [[Ludvigsholm]] ([[Harlev Mølle]]) og inkorporeredes heri, hvorefter de tilhørende bygninger efterhånden forsvandt. Af de oprindelig 9 landbrugsejendomme var i 1875 således kun 3 tilbage, de samme 3 som endnu findes i Gl. Harlev, den ovenfor nævnte 4. ejendom er et husmandssted dannet af sammenkøbt jord omkring 1. verdenskrig. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. Inden 1875 blev også husmandslodden ved Højbyvej bebygget med småhuse. Gl. Harlev havde dermed fået den struktur, der præger den i dag. Den har i usædvanligt omfang mistet gårdene. | |||
| Linje 18: | Linje 23: | ||
Landsbyen ligger ejendommeligt på toppen og nordskråningen af en lille plateauagtig bakke i Aarhus-tunneldalen, ½ km nordvest for [[Aarhus Å]]. Nærmer man sig den fra øst ad Højbyvej, tiltrækker den straks opmærksomheden, skønt den kun hæver sig lidt over det omgivende terræn, og endnu mere iøjnefaldende er den, når man kommer til den nordfra ad Harlev Kirkevej og fra dalens nordskråning kigger ned over den. Placeringen på plateauets nordskråning betinger de niveauforskelle, der udmærker det interne vejnet. | Landsbyen ligger ejendommeligt på toppen og nordskråningen af en lille plateauagtig bakke i Aarhus-tunneldalen, ½ km nordvest for [[Aarhus Å]]. Nærmer man sig den fra øst ad Højbyvej, tiltrækker den straks opmærksomheden, skønt den kun hæver sig lidt over det omgivende terræn, og endnu mere iøjnefaldende er den, når man kommer til den nordfra ad Harlev Kirkevej og fra dalens nordskråning kigger ned over den. Placeringen på plateauets nordskråning betinger de niveauforskelle, der udmærker det interne vejnet. | ||
Gl. Harlev rangerer ligeledes højt for så vidt angår bevoksning. Indkørselen østfra ad Højbyvej markeres af et langt levende hegn, og selve landsbyen domineres af store, smukke træer omkring bebyggelsen på Harlev Kirkevej. Specielt skal fremhæves præstegården, hvis imponerende have udgør en værdig pendant til de usædvanlige bygninger. Også de smukke stendiger og hække, der omgiver kirkegården og flere af haverne, skal påpeges. Ved vejkrydset ved kirken når de enkelte elementer klimaks og danner tilsammen et fysisk miljø af en bevaringskvalitet, der hører til de mest oplagte i kommunen. | |||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
4 landbrug, idet præstegården i denne forbindelse er regnet som landbrugsejendom. Hertil kommer kirken og forsamlingshuset. Gl. Harlev er således beboelsesorienteret. Visuelt er gårdene dog ganske fremtrædende. Landbrug er bortset fra den offentlige service i forbindelse med kirken eneste lokale erhverv. | |||
Bygningsmassen er relativt den fornemste i samtlige kommunens landsbyer. I 1974 bestod ikke mindre end 60% af den af traditionalistiske bygninger. | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
| Linje 29: | Linje 38: | ||
| Indbyggertal || 70 | | Indbyggertal || 70 | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger|| | | Antal bygninger|| 29 bygninger fordelt på 19 ejendomme | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige|| | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige|| 17. Præstegården er fredet. | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || | | Særkende for landsbyen || l | ||
|} | |} | ||
| Linje 39: | Linje 48: | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | ||