3.232
redigeringer
Hørret: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Hørret er formentlig opstået omkring år 500 f. Kr. 1473 Hørit. | Hørret er formentlig opstået omkring år 500 f. Kr., men der har levet mennesker i sognet siden istidens slutning for 12.000 år siden. I 1473 hed byen Hørit. Ældste skriftlige kilde om Hørret er markbogen fra 1683, hvor alle marker i sognet findes. Fra omkring 1700 hørte alle Hørrets gårde under baroniet Vilhelmsborg, hvor også Mårslet kirke kom under i 1673, til den blev selvejende i 1921. Udskiftningen i Hørret fandt sted i 1785 og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere. | ||
Hørret var omkring 1800 en ganske betydelig landsby. Den havde 17 gårde. "Huse" spillede derimod en meget ringe rolle - i alt 4, og ingen af dem havde mere jord end selve hustomten. De 17 gårde lå alle ved bygaden. Bygningerne til 12 af dem eksisterede stadig i 1970'erne, de resterende 5 gårde blev udflyttet eller opgået i andre ejendomme. 3 af husene lå i østenden af byen ved nordsiden af gaden, hvor der siden er blevet placeret flere småhuse. Mellem 1840 og 1875 udstykkedes en del i de fjernere liggende områder af bymarken, men dette har som normalt ved lignende parcelleringer ikke haft nogen synlig indflydelse på byens bebyggelses mønster. | Hørret var omkring 1800 en ganske betydelig landsby. Den havde 17 gårde. "Huse" spillede derimod en meget ringe rolle - i alt 4, og ingen af dem havde mere jord end selve hustomten. De 17 gårde lå alle ved bygaden. Bygningerne til 12 af dem eksisterede stadig i 1970'erne, de resterende 5 gårde blev udflyttet eller opgået i andre ejendomme. 3 af husene lå i østenden af byen ved nordsiden af gaden, hvor der siden er blevet placeret flere småhuse. Mellem 1840 og 1875 udstykkedes en del i de fjernere liggende områder af bymarken, men dette har som normalt ved lignende parcelleringer ikke haft nogen synlig indflydelse på byens bebyggelses mønster. | ||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
er i deres oprindelse aftægtshuse til gårdene. I tiden omkring 2. verdenskrig opførtes/fornyedes en del landbrugsbygninger. Fra den periode stammer også den store tilbygning til det nedlagte mejeri, der en overgang husede et garveri. I 60'erne og 70'erne er der kun opført en enkelt landbrugsbygning. | er i deres oprindelse aftægtshuse til gårdene. I tiden omkring 2. verdenskrig opførtes/fornyedes en del landbrugsbygninger. Fra den periode stammer også den store tilbygning til det nedlagte mejeri, der en overgang husede et garveri. I 60'erne og 70'erne er der kun opført en enkelt landbrugsbygning. | ||
Fra midten af 1900-tallet indtog byboerne Hørret. | Fra midten af 1900-tallet indtog byboerne Hørret. | ||
==== Skoleundervisning i Hørret ==== | |||
Skoleundervisning havde der været siden 1816 i en lejet stue hos en gårdmand til formålet, men i 1827 blev der bygget en skole i Hørret på Hørret Byvej 27, bekostet af Vilhelmsborg. Eleverne kom fra Hørret, Langballe, Vilhelmsborg og Moesgaard, indtil Langballe fik skole i 1885. I 1903 blev bygget ny skole i Hørret, den blev nedlagt i 1949, da elevtallet var stærkt dalende, og eleverne blev flyttet til Mårslet Skole. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
