3.232
redigeringer
Testrup: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Blev oprettet på privat initiativ. Jens Nørregaard, der var lærer ved Blågårds Seminarium, meldte sig som den, der kunne starte højskolen, og opførte bygningerne for egne penge. Højskolen blev indviet 1.11. 1866. Jens Nørregaard havde som ung gået i Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst i årene 1839-1872, og han kom i Grundtvigs hjem. I 1861 blev Nørregaard cand. theol. og fik året efter accessit for en teologisk prisopgave. Han deltog som frivillig i krigen i 1864 og kæmpede på Dybbøl. Nederlaget fødte i ham et behov for at medvirke til folkets genrejsning. På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie og han blev i 1904 valgt ind i det første menighedsråd i Mårslet, hvor han var tilknyttet Mårslet Kirke. Han var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913 og han blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på Mårslet Kirkegård. | Blev oprettet på privat initiativ. Jens Nørregaard, der var lærer ved Blågårds Seminarium, meldte sig som den, der kunne starte højskolen, og opførte bygningerne for egne penge. Højskolen blev indviet 1.11. 1866. Jens Nørregaard havde som ung gået i Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst i årene 1839-1872, og han kom i Grundtvigs hjem. I 1861 blev Nørregaard cand. theol. og fik året efter accessit for en teologisk prisopgave. Han deltog som frivillig i krigen i 1864 og kæmpede på Dybbøl. Nederlaget fødte i ham et behov for at medvirke til folkets genrejsning. På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie og han blev i 1904 valgt ind i det første menighedsråd i Mårslet, hvor han var tilknyttet Mårslet Kirke. Han var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913 og han blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på Mårslet Kirkegård. | ||
==== Teglværket i Testrup ==== | |||
Befolkningstilvækst i byerne og bedre tider for bønderne, der blev selvejere, førte fra midten af 1800-tallet til nybyggeri og dermed stor efterspørgsel på teglsten. Der opstod en række teglværker rundt i landsbyerne, også i Testrup, hvor gårdejer Jens Thomasen anlagde teglværk i 1850'erne ved siden af arbejdet med gårddriften på Enggården. Teglværket skulle forblive privatejet, i 4 generationer i samme familie, i over 100 år, indtil det lukkede i 1960'erne. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 53: | Linje 54: | ||
== Litteratur og kilder: == | == Litteratur og kilder: == | ||
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
Hans Møller, udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening: ''Mårslet...her hvor vi bor''. | |||
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | ||
