250
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
Født 16. oktober 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus. | Født 16. oktober 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus. | ||
Fader: | Fader: Gårdejer Niels Sørensen. | ||
Gift 20. december 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. december 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen. | Gift 20. december 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. december 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen. | ||
===Opvækst og karriere=== | ===Opvækst og karriere=== | ||
Anders Nielsen viste allerede som dreng anlæg for mekanik og maskiner, og derfor kom han i lære hos urmager Pallesen Rohde i Aarhus. Dengang var det et noget usædvanligt karrierevalg for en landmands søn. Nielsen arbejdede derefter en tid som svend i København, hvor han også tog undervisning i sprog og musik. Herefter rejste han flere år i udlandet, inden han etablerede sig i Aarhus. I 1856 valgte han at springe fra urmagerbranchen og i stedet købe Segalt Mølle | Anders Nielsen viste allerede som dreng anlæg for mekanik og maskiner, og derfor kom han i lære hos urmager Pallesen Rohde i Aarhus. Dengang var det et noget usædvanligt karrierevalg for en landmands søn. Nielsen arbejdede derefter en tid som svend i København, hvor han også tog undervisning i sprog og musik. Herefter rejste han flere år i udlandet, inden han etablerede sig i Aarhus. I 1856 valgte han at springe fra urmagerbranchen og i stedet købe Segalt Mølle - måske fordi hans svigerfader var mølleejer. Men allerede i 1858 vendte han tilbage til urmagerprofessionen og til Aarhus. Han fik hurtigt ry for at være en tusindkunster inden for sit fag: ''"kan urmager Nielsen ikke, så er der ingen, der kan"''. | ||
===Nielsen i symaskinebranchen=== | ===Nielsen i symaskinebranchen=== | ||
I 1861 lavede Nielsen en symaskine med et amerikansk eksemplar som forbillede. Den fik stor succes og han fik flere bestillinger. Det endte med | I 1861 lavede Nielsen en symaskine med et amerikansk eksemplar som forbillede. Den fik stor succes og han fik flere bestillinger. Det endte med at han gik helt over til symaskinefabrikationen, som udviklede sig til en større virksomhed med eget snedkeri og støberi. Han konstruerede også 'symaskiner for skomagere' og havde 'skæreri for svejfede genstande'. Han opnåede i 1873 at få anerkendelsesdiplom på en udstilling i Wien og var herudover lidt af en opfinder. Han fik således patent på et 'apparat til udløsning af forbindelsen mellem symekanismen og spoleapparatet' på symaskiner. I 1880 beskæftigede han 60-70 mennesker, og hans fabrik var den største i sin art i landet. | ||
===Den korte politiske karriere og eftermæle=== | ===Den korte politiske karriere og eftermæle=== |
redigeringer