3.232
redigeringer
Hørret: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
Landsbyen ligger på overgangen mellem sydskråningen af Holme Bjerge og den dybe smeltevandsdal, hvori Kapelbæk løber østpå mod Giber | Landsbyen ligger på overgangen mellem sydskråningen af [[Holme Bjerge]] og den dybe smeltevandsdal, hvori [[Kapelbæk]] løber østpå mod [[Giber Å]]. Beliggenheden giver fine udsigter fra landsbyen mod syd over dalen og mod øst mod [[Hørret Skov]] og mod landsbyen fra vejen mellem [[Langballe]] og [[Mårslet]]. Også internt præges Hørret af niveauforskelle, hvad der bidrager til at give den karakter. Generelt skråner terrænet sydover, og nordsiden af bygaden fornemmes tydeligt som højtliggende. | ||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
Bebyggelsen er en sammenhængende enhed orienteret i sydvest-nordøstlig retning omkring Hørretvej (efter åbningen af omfartsvejen Hørret Byvej) og sidegrenen Højballevej. Sidstnævntes nordside domineres af åben mark, i øvrigt er begge vejsider bebygget. Gårde og huse er blandet mellem hinanden, dog således at der er tendens til, at gårdene ligger ved sydsiden af bygaden og husene ved nordsiden. | Bebyggelsen er en sammenhængende enhed orienteret i sydvest-nordøstlig retning omkring [[Hørretvej]] (efter åbningen af omfartsvejen Hørret Byvej) og sidegrenen [[Højballevej]]. Sidstnævntes nordside domineres af åben mark, i øvrigt er begge vejsider bebygget. Gårde og huse er blandet mellem hinanden, dog således at der er tendens til, at gårdene ligger ved sydsiden af bygaden og husene ved nordsiden. | ||
12 af ejendommene var i 1974 landbrug, af hvilke et af stuehusene blev anvendt som arkitekttegnestue, 3 kombineret beboelse og servicevirksomhed (vaskeri, kolonialhandel og turistbuskørsel), og hertil kom en enkelt industrivirksomhed (Jysk Luft-Teknik (det nedlagte mejeri)). Målt efter antal arbejdspladser er landbrug vigtigste erhverv, og byens agrare udseende er så nogenlunde intakt. | 12 af ejendommene var i 1974 landbrug, af hvilke et af stuehusene blev anvendt som arkitekttegnestue, 3 kombineret beboelse og servicevirksomhed (vaskeri, kolonialhandel og turistbuskørsel), og hertil kom en enkelt industrivirksomhed (Jysk Luft-Teknik (det nedlagte mejeri)). Målt efter antal arbejdspladser er landbrug vigtigste erhverv, og byens agrare udseende er så nogenlunde intakt. | ||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
| Linje 38: | Linje 35: | ||
| Antal bygninger || 70 bygninger fordelt på 31 ejendomme | | Antal bygninger || 70 bygninger fordelt på 31 ejendomme | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 12 | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || | | Særkende for landsbyen || Set under ét er Hørret ikke særlig righoldig på miljøværdifulde komplekser og enkelthuse, men terræn, bevoksning og bygninger danner tilsammen en fin enhed. Der er smukke kig i begge retninger ad Hørret Byvej og ind gennem porten på Hørret Byvej 10. I 1974 var den intense gennemgående trafik dog til betydelig gene. | ||
|} | |} | ||
