3.232
redigeringer
Hørret: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Hørret var omkring 1800 en ganske betydelig landsby. Den havde 17 gårde. "Huse" spillede derimod en meget ringe rolle - i alt 4, og ingen af dem havde mere jord end selve hustomten. De 17 gårde lå alle ved bygaden. Bygningerne til 12 af dem eksisterede stadig i 1970'erne, de resterende 5 gårde blev udflyttet eller opgået i andre ejendomme. 3 af husene lå i østenden af byen ved nordsiden af gaden, hvor der siden er blevet placeret flere småhuse. Mellem 1840 og 1875 udstykkedes en del i de fjernere liggende områder af bymarken, men dette har som normalt ved lignende parcelleringer ikke haft nogen synlig indflydelse på byens bebyggelses mønster. | |||
Generelt har udviklngen været præget af stor stabilitet. I midten af 1960'erne blev parcelhusbebyggelsen Storhøj etableret i den yderste del af Villagårdens mark, men ellers har ændringerne i Hørrets bebyggelsesmønster siden udskiftningen været beskedne. Det mest iøjnefaldende nye træk er det ret betydelige antal huse. De er for en dels vedkommende opført af håndværkere, men de fleste | |||
er i deres oprindelse aftægtshuse til gårdene. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 18: | Linje 21: | ||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
Bebyggelsen er en sammenhængende enhed orienteret i sydvest-nordøstlig retning omkring Hørretvej (efter åbningen af omfartsvejen Hørret Byvej) og sidegrenen Højballevej. Sidstnævntes nordside domineres af åben mark, i øvrigt er begge vejsider bebygget. Gårde og huse er blandet mellem hinanden, dog således at der er tendens til, at gårdene ligger ved sydsiden af bygaden og husene ved nordsiden. | |||
12 af ejendommene var i 1974 landbrug, af hvilke et af stuehusene blev anvendt som arkitekttegnestue, 3 kombineret beboelse og servicevirksomhed (vaskeri, kolonialhandel og turistbuskørsel), og hertil kom en enkelt industrivirksomhed (Jysk Luft-Teknik (det nedlagte mejeri)). Målt efter antal arbejdspladser er landbrug vigtigste erhverv, og byens agrare udseende er så nogenlunde intakt. | |||
I tiden omkring 2. verdenskrig opførtes/fornyedes en del landbrugsbygninger. Fra den periode stammer også den store tilbygning til det nedlagte mejeri, der en overgang husede et garveri. I 60'erne og 70'erne er der kun opført en enkelt landbrugsbygning, de få nye huse i øvrigt er boliger. | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
| Linje 27: | Linje 37: | ||
| Indbyggertal || 100 | | Indbyggertal || 100 | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger || | | Antal bygninger || 70 bygninger fordelt på 31 ejendomme | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || | | Særkende for landsbyen || 12 | ||
|} | |} | ||
