1.778
redigeringer
Århus Stiftstidende: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Theodor Julius Funch Thomsen overtager 1889-1920
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 85: | Linje 85: | ||
===Theodor Julius Funch Thomsen overtager 1889-1920=== | ===Theodor Julius Funch Thomsen overtager 1889-1920=== | ||
[[Fil:Aarhuus Stiftstidende 1912 22 juni.png|thumbnail|Aarhuus Stiftstidende 22. juni 1912. Om kong Christian | [[Fil:Aarhuus Stiftstidende 1912 22 juni.png|thumbnail|Aarhuus Stiftstidende 22. juni 1912. Om kong Christian 10. og dronning Alexandrine ankomst til Marselisborg Slot]] | ||
11. august 1890 underskrev Karen Elmquist og [[Theodor Julius Funch Thomsen |Theodor Funch Thomsen]] en kontrakt om sidstnævntes forpagtning af avis og trykkeri, gældende for de næste 12 år. Efter en stagnationsperiode under H. F. og Karen Elmquist | 11. august 1890 underskrev Karen Elmquist og [[Theodor Julius Funch Thomsen |Theodor Funch Thomsen]] en kontrakt om sidstnævntes forpagtning af avis og trykkeri, gældende for de næste 12 år. Efter en stagnationsperiode under H. F. og Karen Elmquist skulle perioden under Funch Thomsens lederskab, i lighed med A. F. Elmquists, vise sig at blive en ny blomstringsperiode for Aarhus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie. | ||
Funch Thomsen var født i Slagelse 6. april 1859, men siden rykket til Aarhus. Her arbejdede han 1878-80 som journalist ved den konkurrerende Aarhus-avis [[Jyllands-Posten]], grundlagt 1871. Allerede i tiden efter A. F. Elmquists død i 1883, ved vi, at Funch Thomsen har gået med tanker om at overtage | Funch Thomsen var født i Slagelse 6. april 1859, men siden rykket til Aarhus. Her arbejdede han 1878-80 som journalist ved den konkurrerende Aarhus-avis [[Jyllands-Posten]], grundlagt 1871. Allerede i tiden efter A. F. Elmquists død i 1883, ved vi, at Funch Thomsen har gået med tanker om at overtage Aarhuus Stiftstidende: han skal her have opsøgt Karen Elmquist og forhørt sig om muligheden for at købe virksomheden, hvad hun ved den lejlighed afviste. | ||
Da muligheden for finansiering viste sig i 1888, kontaktede han sammen med en forretningspartner igen Karen Elmquist, denne gang igennem sin sagfører. Købet var lige ved at gå igennem – prisen var sat til 425.000 kr., hvoraf 100.000 skulle betales straks – men da Karen Elmquist, ved de sidste forhandlinger, forhøjede prisen med 25.000 kr., måtte Funch Thomsen og kompagnon afslå. | Da muligheden for finansiering viste sig i 1888, kontaktede han sammen med en forretningspartner igen Karen Elmquist, denne gang igennem sin sagfører. Købet var lige ved at gå igennem – prisen var sat til 425.000 kr., hvoraf 100.000 skulle betales straks – men da Karen Elmquist, ved de sidste forhandlinger, forhøjede prisen med 25.000 kr., måtte Funch Thomsen og kompagnon afslå. | ||
| Linje 94: | Linje 94: | ||
Dermed var den afgørende kontakt mellem Karen Elmquist og Funch Thomsen dog skabt. Ifølge [[Emanuel Sejr]] var hun blevet så indtaget af den energiske unge mand, at hun tilbød at ansætte ham som redaktør. Funch Thomsen accepterede - på den betingelse, at der skulle anskaffes nye maskiner til trykkeriet, trykkerilokalerne udvides og avisens format laves om. 1. april 1889 afløste Funch Thomsen så [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J. M. Mørk]] som redaktør. | Dermed var den afgørende kontakt mellem Karen Elmquist og Funch Thomsen dog skabt. Ifølge [[Emanuel Sejr]] var hun blevet så indtaget af den energiske unge mand, at hun tilbød at ansætte ham som redaktør. Funch Thomsen accepterede - på den betingelse, at der skulle anskaffes nye maskiner til trykkeriet, trykkerilokalerne udvides og avisens format laves om. 1. april 1889 afløste Funch Thomsen så [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J. M. Mørk]] som redaktør. | ||
Resultatet af de nye kræfter udeblev ikke: | Resultatet af de nye kræfter udeblev ikke: I løbet af det næste år steg abonnements- og annonceindtægterne til det højeste siden H. F. Almquists død. Det var nok medvirkende til, at Funch Thomsen året efter, 11. august 1890, kunne indgå en 12-årig aftale om forpagtning af hele forretningen. Hermed overtog han redaktion og drift, mod en forpagtningsafgift til Karen Elmquist på årligt 24.000 kr. for avisen, og en varierende sats af 4-6000 kr. for trykkeriet, afhængigt af indtægterne. Funch Thomsen forpligtede sig til ikke uden Karen Elmquists samtykke at ændre udgivelsesmåde, format (''”særligt ogsaa den nuværende Titel og Titelbillede”'') og abonnements- og avertissementspris ''”i nogen væsentlig Henseende”''. (E. Sejr, tillæg nr. 55, s. 285ff.) Til gengæld opnåede han forkøbsret til foretagendet, hvis Karen Elmquist skulle beslutte sig for at sælge. | ||
Forpagtningen forløb problemfrit, og i 1904 indgik de to endelig aftale om salg for i alt 75.000 kr., et årligt beløb på 24.000 kr. indtil Karen Elmquists død | Forpagtningen forløb problemfrit, og i 1904 indgik de to endelig aftale om salg for i alt 75.000 kr., et årligt beløb på 24.000 kr. indtil Karen Elmquists død og ved denne 100.000 kr. til hendes bo eller arvinger. Karen Elmquist døde 28. juli 1908. | ||
Helt fra begyndelsen af Funch Thomsens forpagtning kom der skub i udviklingen af avis og trykkeri. Avisens opsætning blev fornyet, der kom mere fokus på det lokale og almene nyhedsstof og der blev tilføjet en borgerlig, polemisk kant, der ikke tidligere var set. Særligt i løbet af 1890’erne | Helt fra begyndelsen af Funch Thomsens forpagtning kom der skub i udviklingen af avis og trykkeri. Avisens opsætning blev fornyet, der kom mere fokus på det lokale og almene nyhedsstof, og der blev tilføjet en borgerlig, polemisk kant, der ikke tidligere var set. Særligt i løbet af 1890’erne lykkedes det desuden at udvide trykkeriets ordremængde meget betydeligt. | ||
Den voksende succes betød et behov for nye og større lokaler, og i 1900 flyttede både avisredaktion og trykkeri til 'Emilienborg', [[Mejlgade| Mejlgade 11]], ved [[Bispetorv]]. Her var der plads til det hele: i stuen trykkeri og ekspedition, 1. sal sætteri og redaktion, 2. sal stentrykkeri, og 3. sal bogbinderi. Her residerede Aarhuus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie indtil 1915, hvor pladsen atter blev for trang. Da overtog og ombyggede man [[Polyhymnia#Polyhymnias_Teater|Polyhymias gamle klubbygning]] i [[Kannikegade]], lige | Den voksende succes betød et behov for nye og større lokaler, og i 1900 flyttede både avisredaktion og trykkeri til 'Emilienborg', [[Mejlgade| Mejlgade 11]], ved [[Bispetorv]]. Her var der plads til det hele: i stuen trykkeri og ekspedition, 1. sal sætteri og redaktion, 2. sal stentrykkeri, og 3. sal bogbinderi. Her residerede Aarhuus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie indtil 1915, hvor pladsen atter blev for trang. Da overtog og ombyggede man [[Polyhymnia#Polyhymnias_Teater|Polyhymias gamle klubbygning]] i [[Kannikegade]], lige over for [[Aarhus Teater]]. | ||
===Avis og trykkeri adskilles=== | ===Avis og trykkeri adskilles=== | ||
