3.232
redigeringer
Geding: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Ved første folketælling, fra 1787, var der 116 personer i Geding, med 67 personer på 9 gårde (inklusive aftægtsfolk, børn og tjenestefolk, 42 personer i 15 huse (daglejere og håndværkere). | Ved første folketælling, fra 1787, var der 116 personer i Geding, med 67 personer på 9 gårde (inklusive aftægtsfolk, børn og tjenestefolk, 42 personer i 15 huse (daglejere og håndværkere). | ||
Fra 1834 til 1870 holdt indbyggertallet sig omkring 150, men det var i 1890 steget til 189 indbyggere med 92 personer på 13 gårde (heraf 40 tjenestefolk) og 97 personer i 25 huse. Udviklingen i samfundet med industrialisering og jernbane, kan aflæses i Geding, ved at der i 1890 boede 2 mejerister, 2 ledvogtere, 1 banearbejder og 8 arbejdere på Mundelstrup Gødningsfabrik. | Fra 1834 til 1870 holdt indbyggertallet sig omkring 150, men det var i 1890 steget til 189 indbyggere med 92 personer på 13 gårde (heraf 40 tjenestefolk) og 97 personer i 25 huse. Udviklingen i samfundet med industrialisering og jernbane, kan aflæses i Geding, ved at der i 1890 boede 2 mejerister, 2 ledvogtere, 1 banearbejder og 8 arbejdere på [[Mundelstrup Gødningsfabrik]]. Fabrikken startede i 1871 og var med til at gøre Geding til mere en arbejderby end en landbrugsby. I 1901 var der således 15 arbejdsmænd bosiddende i byen og kun en enkelt beskæftiget ved landbrug. | ||
==== Lov om almueskole og Gedings første skole ==== | ==== Lov om almueskole og Gedings første skole ==== | ||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
[[Århus Amt]] blev derfor i 1814 inddelt i skoledistrikter af Århus Amts Skoledirektion, og Geding blev udpeget til at være skoleby for et distrikt, der også dækkede [[Kvottrup]] og [[Mundelstrup]]; [[Geding Skoledistrikt]]. Geding havde tidligere hørt til skolen i Tilst. Der havde også været en skole i Fårup, for beboerne i Mundelstrup og Kvottrup nægtede at sende deres børn til Geding, og sendte dem i stedet til Fårup. Selv som medlemmer af skolekommissionen blev gårdmændene fra de to byer væk fra møderne og deres børn mødte ikke op til "klassifikationseksamen." Det fik økonomiske konsekvenser for forælderene, men de fik opbakning fra godesjeren på Ristrup, som ejede Fårup skole og hans svigersøn, Peder Otto Rosenørn, som blev i 1820 stiftsamtmand i Århus. | [[Århus Amt]] blev derfor i 1814 inddelt i skoledistrikter af Århus Amts Skoledirektion, og Geding blev udpeget til at være skoleby for et distrikt, der også dækkede [[Kvottrup]] og [[Mundelstrup]]; [[Geding Skoledistrikt]]. Geding havde tidligere hørt til skolen i Tilst. Der havde også været en skole i Fårup, for beboerne i Mundelstrup og Kvottrup nægtede at sende deres børn til Geding, og sendte dem i stedet til Fårup. Selv som medlemmer af skolekommissionen blev gårdmændene fra de to byer væk fra møderne og deres børn mødte ikke op til "klassifikationseksamen." Det fik økonomiske konsekvenser for forælderene, men de fik opbakning fra godesjeren på Ristrup, som ejede Fårup skole og hans svigersøn, Peder Otto Rosenørn, som blev i 1820 stiftsamtmand i Århus. | ||
Derfor trak det ud med bygning af en skole i Geding! Siden vinteren 1815 havde en af gårdmændene i Geding, Christen Pedersen, stillet sin stue til rådighed for undervisning, og endelig i 1819 fik Geding en skole - og skolen i Fårup blev nedlagt, så børnene fra Mundelstrup og Kvottrup | Derfor trak det ud med bygning af en skole i Geding! Siden vinteren 1815 havde en af gårdmændene i Geding, Christen Pedersen, stillet sin stue til rådighed for undervisning, og endelig i 1819 fik Geding en skole - og skolen i Fårup blev nedlagt, så børnene fra Mundelstrup og Kvottrup blev alligevel elever på Geding Skole. | ||
==== Andelsmejeri og andelsvandværk ==== | ==== Andelsmejeri og andelsvandværk ==== | ||
Geding Mejeri Geding Søvej 7, blev startet 1887. | [[Geding Mejeri]], Geding Søvej 7, blev startet 1887. | ||
I 1925 blev bygningen solgt til private og indrettet til Forsamlingshus, er i dag privatbolig. | I 1925 blev bygningen solgt til private og indrettet til Forsamlingshus, er i dag privatbolig. | ||
