3.232
redigeringer
Geding: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen her har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at hører under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding. | Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen her har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at hører under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding. | ||
==== Selvejerbønderne ==== | ==== Selvejerbønderne til kamp ==== | ||
I 1666 blev der udstødt et kongeligt skøde på de fem gårde i Geding, vel at mærke, uden at det fremgik, at det var selvejere. Skøderne blev i 1675 solgt til godsejeren Hans von Lossow på Ristrup (få km fra Geding, ved Sabro) og han blev opsøgt af bønderne, der klagede over, at de skulle udføre arbejde svarende til fæstebønderne. Bønderne havde fattet mod efter Danske Lov (1683) lovbestemte, at en selvejerbonde kun skulle yde en fjerdedel hoveri i forhold til en fæstebonde. Godsejeren afviste klagen, som derfor gik videre til herredsfogeden og til landstinget i Viborg, begge steder med samme nedslående resultat. Tre af selvejerbønderne ankede i midlertidig landstingsdommen til Højesteret, hvor de fik medhold. Godsejeren, Hans von Lossow, fik lov til at betale de 30 rigsdaler, klagerne havde brugt på sagen. | I 1666 blev der udstødt et kongeligt skøde på de fem gårde i Geding, vel at mærke, uden at det fremgik, at det var selvejere. Skøderne blev i 1675 solgt til godsejeren Hans von Lossow på [[Ristrup]] (få km fra Geding, ved Sabro) og han blev opsøgt af bønderne, der klagede over, at de skulle udføre arbejde svarende til fæstebønderne. Bønderne havde fattet mod efter Danske Lov (1683) lovbestemte, at en selvejerbonde kun skulle yde en fjerdedel hoveri i forhold til en fæstebonde. Godsejeren afviste klagen, som derfor gik videre til herredsfogeden og til landstinget i Viborg, begge steder med samme nedslående resultat. Tre af selvejerbønderne ankede i midlertidig landstingsdommen til Højesteret, hvor de fik medhold. Godsejeren, Hans von Lossow, fik lov til at betale de 30 rigsdaler, klagerne havde brugt på sagen. | ||
Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand. | Dommen i Højesteret var den første der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri. | ||
Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren modtag de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i Gedding måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra 1000 til 1450 rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart i sagen. | |||
Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
