Anonym

Stavtrup Stby.: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
112 bytes tilføjet ,  8. november 2018
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Landsby i [[Aarhus Kommune]].  
Landsby i [[Aarhus Kommune]].  


[[Stavtrup]] fik station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (kørte 1902-56). Men banen måtte holde sig nede i dalen tæt på Brabrand Sø, så stationen blev placeret 1,6 km nord for landsbyen Stavtrup, og Stavtrup Stby. opstod.
[[Stavtrup]] fik station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (kørte 1902-56). Men banen måtte holde sig nede i dalen tæt på [[Brabrand Sø]], så stationen blev placeret 1,6 km nord for landsbyen Stavtrup, og Stavtrup Stby. opstod.


== Historie ==
== Historie ==
Stavtrup Stby.  er  udviklet  i  den  afsides  liggende  nordlige  del  af  Stavtrup bymark.  Her  lå  i  hvert  fald  fra  slutningen  af  1700-tallet  enkeltgården  Bispegård. Sydøst for denne  er  marken  inddelt  i  5  mindre  blokke,  der  igen  er  op­ splittet i  smalle  lodder  omtrent  som  åse  og  agre  før  udskiftningen.  Den  nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård.  Mindst  1  af  "åsene"  var skovlodder, men i  øvrigt  var  det  arbejdskrævende  for  gårdene  at  udnytte  de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små­ håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes  efterhånden  ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring Mondrupsvej indtil 2. verdenskrig.
Stavtrup Stby.  er  udviklet  i  den  afsides  liggende  nordlige  del  af  Stavtrup bymark.  Her  lå  i  hvert  fald  fra  slutningen  af  1700-tallet  enkeltgården  [[Bispegård]]. Sydøst for denne  er  marken  inddelt  i  5  mindre  blokke,  der  igen  er  op­ splittet i  smalle  lodder  omtrent  som  åse  og  agre  før  udskiftningen.  Den  nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård.  Mindst  1  af  "åsene"  var skovlodder, men i  øvrigt  var  det  arbejdskrævende  for  gårdene  at  udnytte  de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små­ håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes  efterhånden  ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring [[Mondrupsvej]] indtil 2. verdenskrig.


Med åbningen af [[Hammelbanen]] blev en station  placeret i fortsættelse af bebyggelsen omkring Mondrupsvej. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne  udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan. Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det ty­piske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted, ved at byen med etablissementet [[Constantia]] en årrække var et vigtigt århusiansk forlystelsescentrum og ved at Arhus Kommunens Vandforsyning i begyndelsen af 20'erne opførte en pumpestation i udkanten af byen. Begge installationer havde beliggenheden nær Arhus som forudsætning. Af nogen betydning var også oprettelsen af et hvilehjem i 1928. Efter 2. verdenskrig er byen indgået i en 3. fase, hvorved den efter den seneste udvikling er omdannet til en boligby for den storårhusianske befolkning. Dette kommer tydeligt til udtryk i parcelhuskvarteret ved "stationsbyen".
Med åbningen af [[Hammelbanen]] blev en station  placeret i fortsættelse af bebyggelsen omkring Mondrupsvej. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne  udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan. Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det ty­piske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted, ved at byen med etablissementet [[Constantia]] en årrække var et vigtigt århusiansk forlystelsescentrum og ved at [[Aarhus Kommunens Vandforsyning]] i begyndelsen af 20'erne opførte en pumpestation i udkanten af byen. Begge installationer havde beliggenheden nær Arhus som forudsætning. Af nogen betydning var også oprettelsen af et hvilehjem i 1928. Efter 2. verdenskrig er byen indgået i en 3. fase, hvorved den efter den seneste udvikling er omdannet til en boligby for den storårhusianske befolkning. Dette kommer tydeligt til udtryk i parcelhuskvarteret ved "stationsbyen".


Stavtrup Stby. har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig hus mandskoloni. Denne bebyggelse er senere blevet gennemsat med moderne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytning til den øvrige by.
Stavtrup Stby. har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig hus mandskoloni. Denne bebyggelse er senere blevet gennemsat med moderne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytning til den øvrige by.
Linje 21: Linje 21:
Byen  er  placeret  på den svagt  skrånende sydskrænt af Århus-tunneldalen ved østenden af Brabrand Sø. Ringe terrænhældning  og  stor  trærigdom  bevirker,  at  der  kun  er  begrænset  udsigt,  også ved  søen,  hvor  store  tagrørbevoksninger  spærrer  for  det  frie  syn;  men  pletvis ser man over dalen mod nordskrænten med Brabrand Skov og den højtliggende bebyggelse øst derfor.
Byen  er  placeret  på den svagt  skrånende sydskrænt af Århus-tunneldalen ved østenden af Brabrand Sø. Ringe terrænhældning  og  stor  trærigdom  bevirker,  at  der  kun  er  begrænset  udsigt,  også ved  søen,  hvor  store  tagrørbevoksninger  spærrer  for  det  frie  syn;  men  pletvis ser man over dalen mod nordskrænten med Brabrand Skov og den højtliggende bebyggelse øst derfor.


Foruden i sine bygninger har Stavtrup Stby. et vigtigt aktiv i sin usædvanligt rige bevoksning. Det drejer sig dels om træer og buske i haverne, omkring ejendommene og ved vejene og dels om egentlig skov, især i forbindelse med Hammel-banens tidligere trace, hvor nu Brabrand-stien løber. Byen indgår derved naturligt i det rekreative område langs søen.
Foruden i sine bygninger har Stavtrup Stby. et vigtigt aktiv i sin usædvanligt rige bevoksning. Det drejer sig dels om træer og buske i haverne, omkring ejendommene og ved vejene og dels om egentlig skov, især i forbindelse med Hammel-banens tidligere trace, hvor nu [[Brabrand-stien]] løber. Byen indgår derved naturligt i det rekreative område langs søen.


==== Bygninger og erhverv: ====
==== Bygninger og erhverv: ====
4 gårde, kommunalt plejehjem, vandforsyningsanlæg.


==== Vejnet: ====
==== Vejnet: ====
Linje 33: Linje 34:
| Indbyggertal || 110
| Indbyggertal || 110
|-
|-
| Antal bygninger ||  
| Antal bygninger || 50 bygninger fordelt på 38 ejendomme
|-
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 7
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 7
|-
|-
|  Særkende for landsbyen|| Stavtrup Stby. har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig hus­ mandskoloni. Denne bebyggelse er de seneste år blevet gennemsat med moder­ne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytnng til den øvrige by.
|  Særkende for landsbyen|| Stavtrup Stby. har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig hus­ mandskoloni. Denne bebyggelse er de seneste år blevet gennemsat med moder­ne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytning til den øvrige by.
|}
|}


3.232

redigeringer