11.539
redigeringer
Laursens Realskole: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Malermester Hermann Poulsen var grundtvigianer og medlem af den netop oprettede Århus Valgmenighed. Han boede med sin familie i [[Vestergade]] 38, og her overlod han, som det var så almindeligt ved den tid, i 1886 undervisningen af sine børn til en huslærer. Børn fra andre familier kom til, og endnu en lille grundtvigsk friskole havde set dagens lys. Valgmenighedens Skole hed det nye institut, men meget hvilede på frivillighed, og meget institutionelt var der ikke over foretagendet. At flytte fra et sted til et andet var ikke nogen stor ulejlighed, og at det skete adskillige gange, før skolen i 1891 kunne slå sig til ro i baghuset på adressen [[Søndergade]] 70, afspejler da også kun de skrøbelige vilkår, hvorpå undervisningen hvilede. Vestergade 38 som allerede nævnt. Dernæst [[Frederiksgade]] 76, Vestergade 5, Søndergade 17, [[Frederiks Allé]] 42. Hvorefter venstrepolitikeren af grundtvigsk observans, redaktør og teolog N.Joh. Laursen, fra 1882 gift med Anna, som var lærerinde ved den poulsenske friskole, købte ejendommen Søndergade 70, for dér at indrette et mere varigt hjemsted for Valgmenighedens Skole, der med Anna Laursen som leder fra 1891 ændrede navn til Fru Laursens Skole. | Malermester Hermann Poulsen var grundtvigianer og medlem af den netop oprettede Århus Valgmenighed. Han boede med sin familie i [[Vestergade]] 38, og her overlod han, som det var så almindeligt ved den tid, i 1886 undervisningen af sine børn til en huslærer. Børn fra andre familier kom til, og endnu en lille grundtvigsk friskole havde set dagens lys. Valgmenighedens Skole hed det nye institut, men meget hvilede på frivillighed, og meget institutionelt var der ikke over foretagendet. At flytte fra et sted til et andet var ikke nogen stor ulejlighed, og at det skete adskillige gange, før skolen i 1891 kunne slå sig til ro i baghuset på adressen [[Søndergade]] 70, afspejler da også kun de skrøbelige vilkår, hvorpå undervisningen hvilede. Vestergade 38 som allerede nævnt. Dernæst [[Frederiksgade]] 76, Vestergade 5, Søndergade 17, [[Frederiks Allé]] 42. Hvorefter venstrepolitikeren af grundtvigsk observans, redaktør og teolog N.Joh. Laursen, fra 1882 gift med Anna, som var lærerinde ved den poulsenske friskole, købte ejendommen Søndergade 70, for dér at indrette et mere varigt hjemsted for Valgmenighedens Skole, der med Anna Laursen som leder fra 1891 ændrede navn til Fru Laursens Skole. | ||
[[Fil:Laursens Realskole (Ukendt) 1931.jpg|350px|thumb|left|Maren Nielsen 1931. <Br>Maren Nielsen fungerede som pædagogisk leder af Laursens Realskole fra 1911-1930, efter Anna Laursens død i 1911.]] | [[Fil:Laursens Realskole (Ukendt) 1931.jpg|350px|thumb|left|Maren Nielsen 1931. <Br>Maren Nielsen fungerede som pædagogisk leder af Laursens Realskole fra 1911-1930, efter Anna Laursens død i 1911.]] | ||
Hermed var skoleskibet bragt ind i smult vand. Det mere end anedes, at Fru Laursens Skole skulle blive en af de overlevende private skoler i byen. Elevtallet steg betydeligt hen imod århundredskiftet. Men der var en hurdle, som udfordrede, og en kamel, som skulle sluges. Økonomien viste sig ideologien overlegen. Forældrekredsen stillede krav om eksamensskolens indførelse. Man var rede til at give køb på den grundtvigske friskole. Ellers ville skolen blive tømt for elever fra 12-årsalderen med de konsekvenser dette i øvrigt måtte have for valg af skole i de mindre klasser. Ikke alene [[Aarhus | Hermed var skoleskibet bragt ind i smult vand. Det mere end anedes, at Fru Laursens Skole skulle blive en af de overlevende private skoler i byen. Elevtallet steg betydeligt hen imod århundredskiftet. Men der var en hurdle, som udfordrede, og en kamel, som skulle sluges. Økonomien viste sig ideologien overlegen. Forældrekredsen stillede krav om eksamensskolens indførelse. Man var rede til at give køb på den grundtvigske friskole. Ellers ville skolen blive tømt for elever fra 12-årsalderen med de konsekvenser dette i øvrigt måtte have for valg af skole i de mindre klasser. Ikke alene [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]], men også [[Fengers Skole|Fengers]] og [[Kirkegaards Skole|Kirkegaards skoler]] havde for længst erhvervet den eksamensret, som her hen i 90´erne blev det pejlemærke, Laursens på Søndergade efter tunge overvejelser valgte at navigere efter. I 1899 bestod det første hold på tre almindelig forberedelseseksamen (d.v.s. præliminæreksamen) ved Københavns Universitet. To år senere bevilgede ministeriet Anna Laursen den eftertragtede eksamensret, og fire elever dimitteredes som de første fra skolen i Søndergade, som herefter bar navnet Fru Laursens Realskole. | ||
Fra 1892 havde Maren Nielsen været en af de stabile og højt respekterede lærerkræfter på Fru Laursens Skole. Ved Anna Laursens død i 1911 kunne der ikke herske tvivl om, at Maren Nielsen skulle overtage den pædagogiske ledelse i den skole, hvis ejer fortsat var N.Joh. Laursen, som havde forladt dagbladsjournastikken til fordel for en stilling som kapellan ved Domkirken, og som var blevet indvalgt i såvel byrådet i Århus som i Folketinget for Koldingkredsen. | Fra 1892 havde Maren Nielsen været en af de stabile og højt respekterede lærerkræfter på Fru Laursens Skole. Ved Anna Laursens død i 1911 kunne der ikke herske tvivl om, at Maren Nielsen skulle overtage den pædagogiske ledelse i den skole, hvis ejer fortsat var N.Joh. Laursen, som havde forladt dagbladsjournastikken til fordel for en stilling som kapellan ved Domkirken, og som var blevet indvalgt i såvel byrådet i Århus som i Folketinget for Koldingkredsen. | ||
