Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886): Forskelle mellem versioner

I 1866 søgte han og fik embedet som borgmester i Aarhus. Omstillingen til det nye arbejde gik hurtigt, og snart var Schmidten levende engageret i lokale spørgsmål. Foruden borgmesterembedet og de deraf flydende udvalgs- og kommissionshverv fandt han både tid og lyst til arbejdet i repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og i bestyrelserne for [[Folkebiblioteket]], den nye [[Badeanstalten Spanien|badeanstalt]], sygekassen i Aarhus, [[Ryombanen|Århus-Ryomgård]] Jernbane og [[Arbejdernes Byggeforening]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og talrige projekter fik i ham en dygtig fortaler, således anlægget af [[Kystvejen]], [[Aarhus Havn|havnens]] udvidelse, restaureringen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] og [[Vor Frue Kirke|Frue Kirke]], oprettelsen af [[Aarhus Museum]], opførelse af [[Clemensbro]], arbejderboliger og meget andet. Schmidten blev betegnet som en energisk, arbejdsdygtig og hurtig embedsmand, men han demonstrerede ofte en mangel på smidighed og forhandlingsevne, hvilket ikke gjorde ham lige populær i alle kredse. Vigtigt var det dog, at han i overvejende grad havde et godt samarbejde med byrådet. Undertiden havde han dog visse uoverensstemmelser og skærmydsler med specielt overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]]. I 1885 søgte han sin afsked, men hans otium blev ikke langt. Han døde året efter.