Dagmar Wilhelmine Petersen (1868-1951): Forskelle mellem versioner

 
(5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Dagmar Wilhelmine Petersen.jpg|200px|thumb|right|Dagmar Wilhelmine Petersen. Medlem af [[Aarhus Byråd]] 1909-1913. Aarhus' første kvindelige byrådsmedlem.]]
[[Fil:Dagmar Wilhemine Petersen (1868-1951).jpg|350px|thumb|right|Dagmar Wilhelmine Petersen. Medlem af [[Aarhus Byråd]] 1909-1913. Aarhus' første kvindelige byrådsmedlem.]]


Korrekturlæser, senere lotterikollektrice '''Dagmar Wilhemine Petersen''' medlem af Aarhus Byråd 1. april 1909-1931. marts 1913 for [[Socialdemokratiet]].
Korrekturlæser, senere lotterikollektrice '''Dagmar Wilhelmine Petersen''' medlem af Aarhus Byråd 1. april 1909-1931. marts 1913 for [[Socialdemokratiet]].


Født 1. november 1868 i København, død 26. marts 1951 i København.  
Født 1. november 1868 i København, død 26. marts 1951 i København.  
Linje 10: Linje 10:


===Dagmar Petersens liv og levned===
===Dagmar Petersens liv og levned===
Dagmar Petersen mødte i sit barndomshjem i København flere af arbejderbevægelsens senere berømte mænd, bl.a. Louis Pio, og det var naturligt, at hun som voksen sluttede sig til Socialdemokratiet. I slutningen af 1880'erne flyttede hun sammen med sin mand til Aarhus, hvor han i tiden fra 1888 til 1891 var journalist ved Demokraten. I 1891 udvandrede ægteparret til Amerika. Efter at ægteskabet var blevet opløst derovre, vendte Dagmar Petersen i 1901 tilbage til Danmark og tog ophold i København, hvorfra hun i 1906 igen flyttede til Aarhus. Hun fik ansættelse som korrekturlæser ved Demokraten. Omkring 1915 tog hun navneforandring til Eddy, og i 1918 flyttede hun til København, hvor hun fik en lotterikollektion, som hun bestyrede til sin død.  
Dagmar Petersen mødte i sit barndomshjem i København flere af arbejderbevægelsens senere berømte mænd, bl.a. Louis Pio, og det var naturligt, at hun som voksen sluttede sig til Socialdemokratiet. I slutningen af 1880'erne flyttede hun sammen med sin mand til Aarhus, hvor han i tiden fra 1888 til 1891 var journalist ved [[Demokraten]]. I 1891 udvandrede ægteparret til Amerika. Efter at ægteskabet var blevet opløst derovre, vendte Dagmar Petersen i 1901 tilbage til Danmark og tog ophold i København, hvorfra hun i 1906 igen flyttede til Aarhus. Hun fik ansættelse som korrekturlæser ved Demokraten. Omkring 1915 tog hun navneforandring til Eddy, og i 1918 flyttede hun til København, hvor hun fik en lotterikollektion, som hun bestyrede til sin død.


===Det politiske liv===
===Det politiske liv===
Petersen var medlem af byrådet fra 1. april 1909 til 31. marts 1913. Ved byrådsvalget i 1909 blev også den konservative Mathilde Krarup valgt, men da hun straks efter valget trak sig ud af byrådet, blev Petersen alene Aarhus' første kvindelige byrådsmedlem. I byrådsarbejdet ønskede hun at deltage på lige fod med de øvrige medlemmer, da hun ikke, udtalte hun, »hylder den separatistiske kvindebevægelse«. Hun fik dog kun plads i to udvalg. I det ene, skolekommissionen, vedblev hun at være medlem ud over sin byrådsperiode, til hun i 1918 flyttede fra Aarhus.   
Petersen var medlem af byrådet fra 1. april 1909 til 31. marts 1913. Ved byrådsvalget i 1909 blev også den konservative [[Karen Mathilde Andrea Krarup (1873-1959)|Mathilde Krarup]] valgt, men da hun straks efter valget trak sig ud af byrådet, blev Petersen alene Aarhus' første kvindelige byrådsmedlem. I byrådsarbejdet ønskede hun at deltage på lige fod med de øvrige medlemmer, da hun ikke, udtalte hun, »hylder den separatistiske kvindebevægelse«. Hun fik dog kun plads i to udvalg. I det ene, skolekommissionen, vedblev hun at være medlem ud over sin byrådsperiode, til hun i 1918 flyttede fra Aarhus.   


I 2009 blev det besluttet at der skulle oprettes en gade efter Dagmar Wilhelmine Petersen. Den ligger i [[Aarhus Ø]]: [[Dagmar Petersens Gade]].
I 2009 blev det besluttet at der skulle oprettes en gade efter Dagmar Wilhelmine Petersen. Den ligger i [[Aarhus Ø]]: [[Dagmar Petersens Gade]].
Linje 23: Linje 23:
==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politik]]