Anonym

Centralværkstedet: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Ingen ændring i størrelsen ,  14. september 2012
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
{{Låst artikel}}
{{Låst artikel}}
[[Fil:Centralværkstedets kontorbygning (Ukendt) 1910.jpg|150px|thumb|left|Centralværkstedets kontorbygning, Jægergaardsvej 97 1910.]]
[[Fil:Centralværkstedets kontorbygning (Ukendt) 1910.jpg|150px|thumb|left|Centralværkstedets kontorbygning, Jægergaardsvej 97 1910.]]
Da den første jernbanestrækning i Jylland blev bygget mellem Århus og Randers, blev der oprettet et jernbaneværksted i Århus i 1862. Ligesom jernbanen blev værkstedet etableret og drevet af det engelske entreprenørfirma Peto, Brassey & Petts via Det danske Jernbane-Driftsselskab. Værkstedet lå på et areal mellem [[Aarhus hovedbanegård|banegården]] og [[Spanien]], og det omfattede et trefløjet anlæg med kontor, grovsmedje og en række specialiserede delværksteder. Desuden blev der opført en tjenestebolig i to etager med haveanlæg til værkstedets ledere. Værkstedet var ledet af englændere, indtil den danske stat i 1867 overtog driften af de jysk-fynske jernbaner.  
Da den første jernbanestrækning i Jylland blev bygget mellem Århus og Randers, blev der oprettet et jernbaneværksted i Århus i 1862. Ligesom jernbanen blev værkstedet etableret og drevet af det engelske entreprenørfirma Peto, Brassey & Petts via Det danske Jernbane-Driftsselskab. Værkstedet lå på et areal mellem [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]] og [[Spanien]], og det omfattede et trefløjet anlæg med kontor, grovsmedje og en række specialiserede delværksteder. Desuden blev der opført en tjenestebolig i to etager med haveanlæg til værkstedets ledere. Værkstedet var ledet af englændere, indtil den danske stat i 1867 overtog driften af de jysk-fynske jernbaner.  


Under krigen mellem Danmark og Tyskland i 1863-64 gik værkstedet nærmest i stå, men det kom i fulde omdrejninger igen efter fredsslutningen. Det jyske jernbanenet voksede kraftigt i de følgende årtier, og med indsættelsen af jernbanefærger over Lillebælt i 1872 og over Storebælt i 1883 fik Danmark et sammenhængende jernbanenet. Staten overtog i 1880 det private sjællandske jernbaneselskab og slog det efterfølgende sammen med de jysk-fynske baner til De Danske Statsbaner (DSB), og herved opstod et samlet jernbaneselskab for hele landet. Jernbaneværkstedet i Århus fik navnet Centralværkstedet og fik status som DSB’s hovedværksted for vedligeholdelse og reparationer i det jysk-fynske distrikt. Stillingen som hovedværksted for Jylland og Fyn havde værkstedet i Århus allerede erobret i 1870’erne.  
Under krigen mellem Danmark og Tyskland i 1863-64 gik værkstedet nærmest i stå, men det kom i fulde omdrejninger igen efter fredsslutningen. Det jyske jernbanenet voksede kraftigt i de følgende årtier, og med indsættelsen af jernbanefærger over Lillebælt i 1872 og over Storebælt i 1883 fik Danmark et sammenhængende jernbanenet. Staten overtog i 1880 det private sjællandske jernbaneselskab og slog det efterfølgende sammen med de jysk-fynske baner til De Danske Statsbaner (DSB), og herved opstod et samlet jernbaneselskab for hele landet. Jernbaneværkstedet i Århus fik navnet Centralværkstedet og fik status som DSB’s hovedværksted for vedligeholdelse og reparationer i det jysk-fynske distrikt. Stillingen som hovedværksted for Jylland og Fyn havde værkstedet i Århus allerede erobret i 1870’erne.