5.862
redigeringer
Havnegade 2: Forskelle mellem versioner
→Kulturmiljøvurdering
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Bygningen blev i 1984 betegnet som bevaringsværdig i kommuneatlasset. | Bygningen blev i 1984 betegnet som bevaringsværdig i kommuneatlasset. | ||
Ejendommen skal ses i sammenhæng med de øvrige firmadomiciler for førende aarhusianske virksomheder grundlagt i samme periode langs Havnegade. Havnegade opstod ved opfyldning af baghaverne for ejendommene i Skolegade i tilknytning til havneudbygningen fra 1840'erne. I 1871 åbnedes på samme vis en gade bag Mejlgades haver, Kystvejen. Langs denne strækning etablerede en række af de førende, havnerelaterede handelshuse sig. I 1873 opførte købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]] således | Ejendommen skal ses i sammenhæng med de øvrige firmadomiciler for førende aarhusianske virksomheder grundlagt i samme periode langs [[Havnegade]]. Havnegade opstod ved opfyldning af baghaverne for ejendommene i Skolegade i tilknytning til havneudbygningen fra 1840'erne. I 1871 åbnedes på samme vis en gade bag Mejlgades haver, Kystvejen. Langs denne strækning etablerede en række af de førende, havnerelaterede handelshuse sig. I 1873 opførte købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]] således Havnegade 6, angiveligt efter tegning af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]], i 1893 udvidet efter projekt af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]]. Bygningen blev senere overtaget af [[Aarhus Kulkompagni]]. | ||
I [[Havnegade 8-10]] tegnede R. Frimodt Clausen 1896-1897 domicilet for [[Korn- og Foderstof Kompagniet]], landets førende private grovvareselskab, der tillige var ejet af byens handelselite. I forening med [[Hack Kampmann]]s [[Toldbygningen (1898-1995)|toldkammer]] fra 1898 udgør dette strøg således et uhyre velbevaret vidnesbyrd om den afgørende periode i Aarhus' fremkomst som regionalt handelscentrum med forgreninger nationalt og globalt. | I [[Havnegade 8-10]] tegnede R. Frimodt Clausen 1896-1897 domicilet for [[Korn- og Foderstof Kompagniet]], landets førende private grovvareselskab, der tillige var ejet af byens handelselite. I forening med [[Hack Kampmann]]s [[Toldbygningen (1898-1995)|toldkammer]] fra 1898 udgør dette strøg således et uhyre velbevaret vidnesbyrd om den afgørende periode i Aarhus' fremkomst som regionalt handelscentrum med forgreninger nationalt og globalt. | ||