3.232
redigeringer
Mundelstrup: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Bondebyen Mundelstrup var af ret beskeden stør relse: 6 gårde og en halv· snes "huse", de fleste af disse med en lille jordlod yderst i bymarken. Gårdene lå i en ring omkring en forteplads, der delvis var bebygget med "husene". Længst mod syd lå en dam. Det er den nuværende branddam. En af gårdene, Valborgsminde, Fårupvej 11, ligger endnu på den gamle tomt, men bortset herfra er den tidligere landsby praktisk taget borte. Den lå delvis under den nuværende Viborg-vej fra midten af 1800-tallet. Gårdene og husmandsstederne flyttede ud, og der skete nogen omrokering med jorden, hvad der dog kun i mindre grad influerede på selve byen. Den ældre historicismes bygninger er især lokaliseret langs [[Rødkærvej]] og [[Løvkærvej]]. De repræsenterer en tid, da byen ændredes fra bondeby til begyndende service- og boligby, lokaliseret på forladte gård- og hustomter og orienteret øst-vest og nord-syd. Udviklingen har givetvis i nogen grad været influeret af den nærliggende Mundelstrup Gødnings-og Svovlsyrefabrik, der i 1871 etableredes ved Mundelstrup St. ved sydranden af bymarken og - indtil den nedlagdes i 1923 - spillede en betydelig rolle i hele egnens økonomi. Omkring 1. verdenskrig blev der gennemført omfattende udstykning. Den berørte især områderne uden for byen (Mundelstrup gård), men havde også nogen virkning på selve Mundelstrup. Den yngre historicisme har i modsætning til den ældre tydeligt sit tyngdepunkt langs landeve jen. Dens bygninger er udtryk for byens videre udbygning som service- og industrilokalitet, tilpasset bilalderen. Noget lignende gælder om byggeriet fra årtierne omkring krigen. Typehustiden repræsenterer der imod en ny fase, hvor byen i betydeligt omfang er blevet boligby for pendlere. Husene fra denne periode ligger i nogen grad spredt og udfylder huller i den ældre bebyggelse, men er især samlet i nye småkvarterer, der vender ryggen til landevejen. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 10: | Linje 11: | ||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
Den ligger i den østjyske israndslinies randzone i svagt kuperet terræn umiddelbart nord for det store øst-vestgående dalstrøg, der østover udgøres af Egå-tunneldalen. en vestlig ud løber af det sydlige område og nogle få spredtliggende ejendomme mod vest og sydøst. Det nordlige kompakte område er orienteret efter landevejen, i det sydlige er også nord-sydlig og øst-vestlig orientering langs de sekundære veje stærkt fremtrædende. Det nordlige område er praktisk taget ren beboelse, det sydlige er blandet beboelse, industri og service med tydelig tendens til tyngdepunkt for beboelsen i de mere centrale dele og erhvervsvirksomhed i periferien, men samtidigt langs landevejen, som deler det sydlige område i to ulige store dele. | |||
==== Bygning og erhverv: ==== | ==== Bygning og erhverv: ==== | ||
Byen består af to adskilte kompakte områder omkring Viborgvej, | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
| Linje 23: | Linje 26: | ||
| Indbyggertal || | | Indbyggertal || | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger || | | Antal bygninger || Ca. 150 bygninger fordelt på 100 ejendomme | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | ||
