3.232
redigeringer
Sabro-Fårup Kommune: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Sabro-Fårup Kommune blev oprettet i 1844 efter at have været en del af Lading - Sabro - Fårup Kommune fra 1842 - 1844. Sognekommunerne blev oprettet som et led i den...") |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Sabro-Fårup Kommune blev oprettet i 1844 efter at have været en del af [[Lading - Sabro - Fårup Kommune]] fra 1842 - 1844. Sognekommunerne blev oprettet som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. | Sabro-Fårup Kommune blev oprettet i 1844 efter at have været en del af [[Lading-Sabro-Fårup Kommune]] fra 1842 - 1844. Sognekommunerne blev oprettet som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. | ||
[[Lading Sogn]] blev udskilt fra kommunen, og dannede [[Lading Kommune]] fra 1844. Sabro - Fårup Kommune bestod herefter af [[Sabro Sogn]] og [[Fårup Sogn]], og havde et samlet areal på 1703 ha. Indbyggertallet lå i 1850 på 615, mens det i 1960 var steget til 1234. | [[Lading Sogn]] blev udskilt fra kommunen, og dannede [[Lading Kommune]] fra 1844. Sabro-Fårup Kommune bestod herefter af [[Sabro Sogn]] og [[Fårup Sogn]], og havde et samlet areal på 1703 ha. Indbyggertallet lå i 1850 på 615, mens det i 1960 var steget til 1234. | ||
Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning. | Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning. | ||
